Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

 

De danske pararyttere er klar til årets første internationale stævne

Opdateret d. 15-03-2019

Det gælder danske ranglistepoint til PL, når de danske paradressurryttere i denne weekend tester formen til årets første internationale stævne til Blue Hors i Vejle.

 

De danske ryttere er på hjemmebane, når de for første gang kommer ud af deres vinter-hi i år og tester formen mod nogle af verdens bedste paradressurryttere. Og der skal helst ikke for mange opvarmningsøvelser til, for det øjeblik der rides op ad midten på Blue Hors Hingstestation i Randbøl, Vejle, begynder kvalifikationen at tikke til Paralympiske Lege i Tokyo i 2020.

 

“Vi er super glade for, at der er så mange dygtige ryttere til start, for det giver virkelig et niveau at ride efter”, fortæller landstræner for det danske paradressurlandshold, Astrid Gemal. “Så kan vi  spejle os i, hvor vi ligger henne niveaumæssigt i forhold til de andre nationer”.

 

Både ranglistens nummer 1 og 2 er til start i denne weekend, men landstræneren synes, at de danske ryttere ser skarpe ud.

 

“Jeg synes, at både ryttere og heste er kommet godt igennem vintertræningen og har forbedret sig, så jeg håber, at det kan give et godt resultat”.

 

Beebop på toppen

En af de ryttere, der klarede sig fantastisk godt på Blue Hors sidste år, er landsholdsrytter Line Munk Madsen. Den 28-årige nordjyde dyster i Grad I sammen med sin tro følgesvend, hesten Hønnerups Beebop. Sidste år satte stævnet på Blue Hors fart i deres karriere som foreløbigt toppede ved VM i Tryon, USA, sidste sommer. Beebop har haft pause siden, men nu er de klar til start både i holdkonkurrencen og som individuel ekvipage.

 

“Jeg håber, at vi kommer godt fra start. Der er mange nye ryttere og heste med, så jeg ved ikke, hvordan niveauet er”, fortæller Line Munk Madsen. “Det er et andet forventningspres i år, efter at vi vandt sidste år. Men Beebop er frisk og ved godt mod og er glad for igen at være til stævne. Og det er hans rytter også”, griner Line.

 

Håb om et hold til PL

Line er en af fire ryttere på et stærkt dansk hold, der også tæller Tobias Thorning Jørgensen i Grad III, Katrine Kristensen i Grad II og Henrik Sibbesen i Grad V. For landstræner Astrid Gemal gælder det om ved alle årets stævner at få sat så stærke hold som muligt. For når kvalifikationsvinduet lukker ved sæsonslut den 31. januar 2020, er det de to bedste resultater, der gælder.

 

“I første omgang går vi efter nogle gode holdplaceringer, for vi vil rigtig gerne kvalificere et helt hold til PL, så det er helt klart vores første prioritet i år”, siger Astrid Gemal. “For uanset hvor mange stævner, du har redet, så er det stadig de to bedste resultater, der gælder i januar næste år”.

 

Fantastiske rammer

Så fingrene skal krydses resten af året, så de danske paradressurryttere kan fortsætte den flotte tradition for metal ved de internationale mesterskaber. Og landstræneren kan ikke forestille sig en bedre ramme at begynde pointjagten på, end i de smukke rammer på Blue Hors.

 

“ Her er bare fantastisk. Du finder ikke et bedre paradressurstævne i Europa. Her er en meget inkluderende tone. Alle rytterne oplever, at de får en meget, meget varm velkomst og bliver set og hørt og imødekommet. Og det gælder både de danske og udenlandske ryttere, der er helt oppe at køre over, hvor venlige folk er her. Så nu skal vi bare godt i gang med sæsonen.”, slutter Astrid Gemal.

 

Du kan læse mere om det internationale paradressurstævne på Blue Hors her.

 

Du finder startlister til weekendens klasser her.


Seneste Nyheder

Hillerød Bueskyttelaug har budt velkommen til otte nye bueskytter med diagnoser
DIF søger en kommunikationskonsulent med fokus på de Paralympiske Lege
Hvem skal have Ildsjæleprisen 2019?
Organisationer går sammen om at udvikle Videnscenter om handicap
Nyt dansehold for børn og unge i kørestol
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Sportsskoler 2019 - Genveje

Parasport Webshop

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster