Parasport Danmark logo hvid.png

Virtus

International elitesport for atleter med udviklingshandicap er samlet i Virtus, der hvert fjerde år arrangerer Global Games som det eventmæssige højdepunkt. For para-atleter i atletik, bordtennis og svømning kan Virtus desuden være et springbræt for deltagelse i de Paralympiske Lege.

Virtus
Maria Kjer Rasmussen fra KVIK Kastrup Svømmeklub vandt 10 medaljer ved Global Games i Vichy 2023. Foto: Nguyen Tuan

I Parasport Danmark-regi udgør Virtus den røde tråd mellem bredde- og eliteidrætten for atleter med udviklingshandicap. Ved at deltage i Virtus-stævner som European Games og flagskibet Global Games får atleterne erfaring med internationale konkurrencer på højt niveau, og de får øget motivationen for at fortsætte deres træning og udvikling.

I Virtus konkurreres der i tre klasser:
II1: IQ lig eller under 75
II2: Downs syndrom
II3: Diagnoser indenfor autismespektret

Parasport Danmarks indsats er særligt koncentreret omkring idrætterne atletik, bordtennis og svømning. Prioriteringen skyldes, at disse tre idrætter for klassen II1 desuden er på det paralympiske program. Danske para-atleter har deltaget i Virtus siden European Games i Paris 2018.

Virtus (oprindeligt INAS) er den globale organisation, der organiserer og arbejder for at fremme elitesport for atleter med udviklingshandicap. Organisationen blev stiftet i 1986 og siden vokset fra 14 medlemslande til at tælle over 500.000 para-atleter fra 90 nationer. Virtus er medlem af de Internationale Paralympiske Komité (IPC).

Højdepunkter fra Virtus Global Games 2023

Danmarks deltagelse i Virtus Games

Global Games 2023

Vichy, Frankrig

Atletik
Danske deltagere: 4
Danske medaljer: 2 (2 guld)

Svømning
Danske deltagere: 5
Danske medaljer: 26 (13 guld, 8 sølv, 5 bronze)

European Summer Games 2022

Krakow, Polen

Atletik
Danske deltagere: 3
Danske medaljer: 2 (2 guld)

Svømning
Danske deltagere: 3
Danske medaljer: 23 (14 guld, 7 sølv, 2 bronze)

 

Global Games 2019

Brisbane, Australien

Atletik
Danske deltagere: 3
Danske medaljer: 0

Svømning
Danske deltagere: 0
Danske medaljer: 0

European Summer Games 2018

Paris, Frankrig

Atletik
Danske deltagere: 1
Danske medaljer: 0

Svømning
Danske deltagere: 0
Danske medaljer: 0