Parasport Danmark logo hvid.png

Onlinekurser

Se information om vores online uddannelsestilbud samt link til at gennemføre de fleksible online uddannelsestilbud.

Onlinekurser

Idrætstræner for mennesker med handicap eller særlige behov
Parasport Danmark har udviklet dette online kursus i samarbejde med Specialsport.dk. Kurset henvender sig til nye og eksisterende trænere i almenklubber og handicapklubber, der træner specialhold eller andre idrætshold, hvor der er udøvere med handicap eller særlige behov. Kurset henvender sig også til personer indenfor eller udenfor idrætsforeningslivet, der overvejer at træne eller være holdleder for specialhold eller andre idrætshold, hvor der er udøvere med handicap eller særlige behov.

Formålet med kurser at giver dig viden og værktøjer, som giver dig kompetencerne og trygheden til at løfte trænerrollen overfor målgruppen. På kurset opnås en basisviden om målgruppen og om, hvordan man strukturerer og tilrettelægger en god træning, der er tilpasset udøvernes forskellighed. Kurset indeholder blandt andet emnerne aktivitetsplanlægning, læringsstile og konflikthåndtering.

Kurset er en vekselvirkning mellem skrift, tale, billeder, grafik og video. Kurset indeholder også en række opgaver, hvor du får mulighed for at arbejde med det du har lært. Det er muligt at holde pause undervejs og dermed tage kurset ove flere dage.

En del af kurset er også muligheden for en opfølgende sparringssamtale med en idrætskonsulent fra Parasport Danmark.

Pris
Det er gratis at tage kurset.

Link til kurset
For at tage kurset oprettes en profil på DIF elæringsportal, www.ie.dif.dk.

Under fanen ”Webshop” finder du Parasport Danmark i menuen til venstre. Her lægger du kurset i indkøbskurven. Her gennemfører du købet (på kr. 0,-) som andre webshops, hvorefter det er muligt at finde kurset under ”Mine aktiviteter”

Kontakt: Idrætskonsulent Teis G. Corneliussen hos Parasport Danmark på tlf. 4018 1720 eller tgc@parasport.dk