Parasport Danmark logo hvid.png

Håndbold

Håndbold er en populær holdidræt i Parasport Danmark for børn og voksne med udviklingshandicap, og der er tilbud over det meste af landet.

I håndboldklubberne er der et stærkt fællesskab, og gennem sporten styrkes atleternes motorik, styrke og kondition.   

Håndbold i Parasport Danmark spilles efter de almindelige håndboldregler med enkelte tilpasninger, og langt de fleste hold findes i almene idrætsforeninger. Der er derfor også mulighed for at spille på et specielt hold for personer med udviklingshandicap, men samtidig være en integreret del af den lokale håndboldforening og det fællesskab, der medfølger.

Stævner
Der afvikles en løbende håndboldturnering henover vinterhalvåret i tre regioner, hvor holdene er matchet med jævnbyrdige modstandere gennem et divisioneringsstævne. Turneringen afsluttes med et afgørende regionsmesterskab, og hvert andet år afvikles der forbundsmesterskaber i Parasport Danmark.

Håndbold dyrkes kun på breddeniveau i parasporten, men spillere med udviklingshandicap har mulighed for at blive udtaget til Special Olympics-landshold og dermed deltage i internationale stævner som Special Olympics World Games.


Regler
Download turneringsreglementet for håndbold i Word-format
Download turneringsreglementet for håndbold i PDF-format

KONTAKT 
Andreas Kronborg, formand for Håndboldudvalget
Mail: andreaskronborg@gmail.com
Tlf.: 60 22 61 70

 

 

label