Parasport Danmark logo hvid.png

Hal-hockey

Hal-hockey i Parasport Danmark er for idrætsudøvere med et udviklingshandicap og mindre fysiske handicap. Hal-hockey er ikke en sport for kørestolsbrugere, der i stedet dyrker el-hockey.

Hal-hockey er en dansk opfindelse, der kan sammenlignes med floorball og ishockey - dog uden så hård fysisk kontakt, at der er behov for meget beskyttelsesudstyr. Det er derfor en hurtig og billig sport at komme i gang med.

Den danske udgave af hal-hockey adskiller sig fra den internationale version, der dyrkes i Special Olympics-regi.

Hal-hockey spilles med puck af halvhård plast og stave i plast. Der spilles med fire markspillere og én målmand på banen. Målmanden kan benytte almindelige benskinner eller knæbeskyttere og spiller med en almindelig stav eller en særlig målmandsstav. En kamp er på to perioder á ti minutter.

Et hold består af maks. otte spillere. Der spilles med fire markspillere og én målmand på banen. Der kan frit udskiftes ved spilafbrydelser. Rundt om banen er der bander, svarende til de bander, som bruges indendørs fodbold.

Stævner

Parasport Danmarks hockeyturnering gennemføres med et grundspil i tre regioner (Nord/Øst/Vest Jylland, Sønderjylland og Fyn, samt Sjælland, Bornholm og Øerne) som slutter med et forbundsmesterskab, hvor hver region deltager med deres bedste hold i hver række.


Klassifikation

Holdene er opdelt i A, B og C-rækker efter niveau, hvor A-rækken er for de stærkeste hold. A og B-rækken og så vidt muligt C-rækken spiller på en bane på ca. 20 x 25 m, mens D og E-rækken spiller på en lille bane på ca. 12 x 20 m. Dertil kan der komme børnerækker og damerækker, hvis der er er hold nok til dette.

KONTAKT

Idrætsudvalgets formand Ruben Beck Madsen
Mail: khi-fmd@e-mail.dk
Tlf.: 61 20 19 83

label