Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Bruno Hansen i sit finaleheat under sidste års VM i San Diego.
Bruno Hansen i sit finaleheat under sidste års VM i San Diego.
 

Parasurfing: Bruno Hansen jagter sit fjerde VM-guld

Opdateret d. 12-12-2018

Af Martin Bro, www.dsrf.dk

VM i parasurfing er netop skudt i gang i Californien, og danske Bruno Hansen jagter sit fjerde VM-guld på stribe efter sidste års triumf i San Diego, USA. Og så jager han en større anerkendelse af para-surfing.

 

Når 47-årige Bruno Hansen indleder forsvaret af sit VM-guld fra de foregående tre år, er det med en stærk tro på, at det endnu engang kan lykkes ham at stå øverst på skamlen. Med tre sejre ved de seneste og eneste tre verdensmesterskaber i parasurfing afviklet af ISA er der også god grund til optimisme:

- Mine forventninger er, at jeg skal prøve at vinde guldet for fjerde år i træk og endnu engang opleve at få hængt en guldmedalje rundt om halsen. Derudover glæder jeg mig til at se alle mine surfvenner fra hele verden, Fortæller Bruno forventningsfuldt før VM skyldes i gang.

 

Foruden glæden ved igen at kunne kalde sig verdensmester er der også en anden vigtig motivation for hans deltagelse i år.

- En af grundene til, at jeg stiller op igen i år, er, at jeg endnu engang ønsker at højne niveauet i parasurfingen og få noget mere respekt omkring vores præstationer. Jeg synes ikke, at parasurfing bliver taget seriøst nok rundt om i verden. Nogle af os surfer bølger, som normale oprejste mennesker ikke kan surfe, så jeg mener det er på tide, at folk i kørestol eller med fysiske problematikker bliver taget mere seriøst.

 

I forlængelse af dette påpeger Bruno, at der er masser af seværdig underholdning i parasurfingen, som også burde fremme seriøsiteten omkring sporten:

- Rigtig mange elsker at se parasurfing, fordi det er anderledes, og at de deltagende har kæmpet og stadig kæmper en daglig kamp med deres udfordringer. Vi giver en masse til tilskuerne under konkurrencen, og derfor er det for mange også mere interessant at se parasurfing end traditionel surfing.

 

I forbindelse med Bruno Hansens VM-deltagelse har Parasport Danmark kva DSRF’s optagelse i Danmarks Idrætsforbund tildelt økonomisk støtte til at dække dele af hans udgifter forbundet med mesterskabet.

 

Programmet for VM

Programmet for VM i parasurfing kan ses herunder. Derudover kan man livestreame fra 12.-16. december på www.isasurf.org


12. december
  • Åbningsceremoni
  • Start på konkurrencen
13.-16. december
  • Konkurrence
16. december
  • Afslutningsceremoni

På Dansk Surf & Rafting Forbunds hjemmeside kan man følge med i, hvordan det går Bruno ved VM: https://www.dsrf.dk

'


Seneste Nyheder

Information om ansøgning af §44-midler
DM i rekruttering
Nyt fodboldsamarbejde skal sikre flere tilbud til personer med handicap
Avedøre Dart vil tilbyde paradart
Stærkt felt kæmper om at blive Årets Para-atlet i 2018
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster