Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Karl Vilhelm Nielsen modtager Kulturministeriets Idrætspris 2018. Foto: John Petersson.
Karl Vilhelm Nielsen modtager Kulturministeriets Idrætspris 2018. Foto: John Petersson.
 

Fornem hæder til tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen

Opdateret d. 10-12-2018

Parasport Danmarks tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen modtog den 10. december Kulturministerens Idrætspris 2018 for sit enestående bidrag til dansk idrætsliv. Igennem flere årtier har han kæmpet for, at personer med handicap får bedre mulighed for at dyrke idræt.

 

– Gennem sit arbejde for parasporten har ildsjælen Karl Vilhelm Nielsen formået at løfte dens anerkendelse. Og med sin insisteren på, at idræt er noget for alle, har han spillet en central rolle i udviklingen af parasport i Danmark.

Sådan lød en del af kulturminster Mette Bocks begrundelse, da Karl Vilhelm Nielsen i dag blev hædret for sit utrættelige arbejde for parasporten igennem flere årtier.

 

Parasportens frontløber
Karl Vilhelm Nielsen blev indstillet af Parasport Danmark for i mere end en menneskealder at have bidraget til parasportens udvikling. Karl Vilhelm Nielsen er selv medstifter af forbundet i 1971, og han har været i bestyrelsen i 44 år, 38 af dem som formand, indtil han i år stoppede på posten. Han har med sit store engagement kæmpet for udviklingen og anerkendelsen af parasporten.

 

Foruden sit forbundsarbejde har Karl Vilhelm Nielsen selv været en aktiv idrætsudøver og har repræsenteret Danmark fire gange ved de Paralympiske Lege og været på landsholdet i både kørestolsbasket og kørestolsrugby.

 

Kulturministerens Idrætspris bliver hvert år uddelt for en exceptionel idrætspræstation eller indsats inden for idrættens verden. Prisen dækker hele idrætten – bredde såvel som elite, og der medfølger en check på 100.000 kr. til vinderen. Karl Vilhelm Nielsen og 12 andre kandidater var indstillet til prisen – heriblandt tennisspiller Caroline Wozniacki, Dansk Sejlunion og Kronprinsens fødselsdagsløb Royal Run.

 

 

Kulturministerens Idrætspris er tidligere gået til:

  • Dansk Bordtennis Union (2005)
  • Forsker Bente Klarlund Pedersen (2006)
  • Trampolinspringer Peter Jensen (2007)
  • Ildsjæl Martin Damgaard (2008)
  • Idrætsforeningen B 1909 (2009)
  • Tidligere dopingmisbruger og foredragsholder Ditlev Traasdahl Madsen (2010)
  • Forsker Bengt Saltin (2011)
  • Badmintonspiller Peter Gade og roer Eskild Ebbesen (2012)
  • Erhvervsskolernes Elevorganisation (2013)
  • Dansk Atletik Forbund (2014)
  • IF Skjold-Skævinge (2015).
  • Hækkeløber Sara Slott Petersen (2016)
  • Kvindelandsholdet i fodbold (2017)



Seneste Nyheder

IDRÆT FOR ALLE …også for dig
Uforglemmelig oplevelse for danske atleter ved Special Olympics World Games
Tilmeldingen er ÅBEN til Special Olympics Skolefodboldturneringen 2019
Tilmelding til Sportsskolerne er i fuld gang!
Få overblikket: Danskere i konkurrence ved Special Olympics World Games
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Sportsskoler 2019 - Genveje

Parasport Webshop

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster