Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Morten Ridder Johansen, Casper Holst Christensen og Troels Højbjerre ved Swedish Open 2018 i paragolf i Stockholm. Foto: Morten Johansen.
Morten Ridder Johansen, Casper Holst Christensen og Troels Højbjerre ved Swedish Open 2018 i paragolf i Stockholm. Foto: Morten Johansen.
 

Paragolf: Flot dansk sejr ved Swedish Open

Opdateret d. 10-08-2018

Af Jesper Hviid

Swedish Open er en af de prestigefyldte internationale paragolf-turneringer i Europa, og i år stillede seks danske spillere op. Christian Strøm fra Helsingør vandt på fornem vis rækken for spillere med udviklingshandicap.

 

Turneringen blev spillet lidt nord for Stockholm på Lindö GK's bane og havde 53 spillere til start. For første gang var turneringen ikke kun forbeholdt spillere med fysiske handicap (kategori 1), idet der også var en række for spillere med diverse former for udviklingshandicap, autisme og beslægtede diagnoser (kategori 2).

 

Dette nye initiativ vil også blive gennemført i de andre europæiske EDGA-godkendte turneringer fremover. Det vil betyde flere store udfordringer for vore danske spillere i fremtiden og gode muligheder for flere danske sejre, idet vore spillere holder et højt internationalt niveau.

 

I kategori 1-turneringen var Danmark repræsenteret af Rasmus Løt fra Kalø GK, som stillede op i B-rækken (hcp. 4,5-11,4 / slagspil uden hcp.). Han nåede ikke helt sit sædvanlige niveau, og hans score på 166 slag rakte til en 6. plads. Men Rasmus er trods alt kun 16 år og fik hentet mere international erfaring, som kan være med til at sikre ham mange flotte resultater i de kommende år.

 

I kategori 2-turneringen var der fem danske spillere med. De spillede slagspil med hcp., og her triumferede Christian Strøm fra Helsingør GC. Med en nettoscore for de to runder på 143 slag fik han lige akkurat hevet sejren hjem - ét slag bedre end det svenske stortalent Matilda Jonsson på 15 år, som er så god, at hun konsekvent stiller op i herrerækken.

 

For de øvrige danske spillere blev placeringerne:

Troels Højbjerre Helsingør GC nr. 5

Casper Holst Christensen Mollerup GK nr. 11

Tom Petersen Helsingør GC nr. 13

Morten Ridder Johansen Søllerød GK nr. 14

 

Resultater og hulscores kan hentes ved at klikke her.

 

De danske spilleres deltagelse var støttet af DGU, Parasport Danmark og paragolflandsholdets to sponsorer Trackman og speditionsfirmaet H. Daugaard.


Seneste Nyheder

Para-atletik: Christoffer Vienberg ny verdensrekordholder på 5.000 meter
Para-atletik: EM-guld til Daniel Wagner i længdespring
Paracykling: Gode danske resultater ved World Cup
EM i parasvømning: Dansk bronze i holdkap afslutter flot mesterskab
De danske pararyttere finpudser formen inden VM
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasportens Dag 2018

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster