Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Camilla Aargaard i aktion ved World Series i Bellahøj Svømmestadion. Foto: Jysk Pressefoto
Camilla Aargaard i aktion ved World Series i Bellahøj Svømmestadion. Foto: Jysk Pressefoto
 

EM-kvalificeret svømmer jagter mere succes

Opdateret d. 03-03-2018

Af Klaus Bach Christensen

Camilla Aagaard fortsatte lørdag formiddag sine flotte fredagstakter, da hun på imponerende vis svømmede under endnu en kravtid til sommerens Europamesterskab.

 

Fredag aften lykkedes det fire danske svømmere at kvalificere sig til sommerens Europamesterskab, der afholdes i Dublin. Det skete under World Para Swimming World Series, der i denne weekend løber af stablen på dansk grund i Bellahøj Svømmestadion. En af de svømmere, der klarede EM-kravet, var Camilla Aagaard, der dagligt træner i den nordjyske svømmeklub, Nord.

 

- Det var en stor lettelse at kvalificere mig på stævnets første dag – så var presset ligesom taget af. Inden stævnets start havde jeg potentielt mulighed for at kvalificere mig i tre løb, så det var rart, at det lykkedes så tidligt, siger en særdeles glad Camilla Aagaard.

 

EM-kvalifikationen kom i hus på disciplinen 100 meter bryst, som den danske svømmer inden fredag aften havde haft yderst svært ved at forbedre. Faktisk havde hun ikke forbedret sin tid på distancen de seneste to år, hvilket hun dog lavede eftertrykligt om på fredag aften med tiden 1.31.90, som var personlig og dansk rekord med et halvandet sekund.

 

- Der er så mange ting, som spiller ind på din præstation. Har du varmet ordentlig op, har du fået nok at drikke og om hvorvidt du er mentalt klar? I går følte jeg mig fuldstændig klar i hovedet, og min teknik og rytme holdt bare hele vejen, fortæller Camilla Aagaard og sætter ord på sin EM-kvalifikation:

 

- Europamesterskabet bliver mit første internationale stævne, så det bliver så vildt! Jeg er så glad for min kvalifikation, og nu skal den bare have fuld gas i mine resterende løb denne weekend. Derefter skal mit fokus rettes mod EM, og så skal jeg hjem og arbejdere videre med de ting, som jeg ved, at jeg skal forbedre.

 

I lørdagens indledende stævneafsnit til World Series var Camilla Aagaard endnu en gang i aktion. Denne gang i 100 meter butterfly. Den danske svømmer lagde hurtigt fra land og vendte først i sit heat i tiden 36.45. Selvom gassen gik af ballonen den sidste halvdel af løbet, lykkedes det den 17-årige svømmer at svømme under EM-kravtiden med tiden 1.26.93, hvilket tilmed var ny personlig og danskrekord. 

 

Nord-svømmeren svømmer i klassen SB13, hvilket er klassen for de mindst svagsynede. Det er første gang siden 2008, at Danmark har en svømmer i SB13-klassen kvalificeret til et internationalt mesterskab.

 

Husk I kan følge live med fra World Series ved at klikke her. Aftenens finaleafsnit starter klokken 17.00.

 

Resultater fra de svømmede løb og startlister til de kommende løb kan findes her.


Seneste Nyheder

Parasurfing: Bruno Hansen jagter sit fjerde VM-guld
Dansk succes ved NM på kortbane
Fornem hæder til tidligere formand Karl Vilhelm Nielsen
Ny sportspris hædrer det umulige
Ny el-hockeyklub i Gårslev for børn og unge med fysiske handicap
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster