Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

HKH Prinsesse Benedikte og John Petersson
HKH Prinsesse Benedikte og John Petersson
 

275.000 kroner til parasporten

Opdateret d. 09-11-2017

Næstformand John Petersson modtog torsdag på vegne af Parasport Danmark 275.483 kroner fra Gudmund Schacks Mindefond. Fonden, der siden 1988 hvert år bl.a. har uddelt et legat til en para-atlet, skal opløses.

 

For 29. og sidste gang var repræsentanter fra parasporten, rosporten og modstandsbevægelsen torsdag samlet til en reception i Dansk Studenters Roklub. Hvor anledningen tidligere har været at uddele legater til para-atleter, frihedskæmpere, roere og unge sportstalenter, var det denne gang for at sætte definitivt punktum for Gudmund Schacks Mindefonds virke.

 

Fondens bestyrelse har i år valgt at opløse fonden på baggrund af en relativt begrænset formue og en lav rente i Danmark, og i stedet er de resterende midler tildelt henholdsvis Parasport Danmark, Dansk Forening for Rosport og Frihedskampens Mindefond. Alle tre fik overrakt 275.483 kroner af HKH Prinsesse Benedikte, der er protektor for Gudmund Schacks Mindefond såvel som for Parasport Danmark og Dansk Forening for Rosport.

 

- Det er penge, vi skal bruge på at videreudvikle forbundets rekrutteringsindsats og få flere personer med handicap til at gå til sport, siger John Petersson, der takkede Fondens bestyrelse for den mangeårige støtte til parasporten i Danmark.

 

Gudmund Schack (1898-1988) var modstandsmand under Danmarks besættelse, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og havde en stor interesse og passion for parasporten, som han var med til at rejse penge til.


Seneste Nyheder

Otte danske medaljer ved EM for svømmere med Downs syndrom
Åben samling i paradressur til januar
Guldborgsund lægger veje til DM i paracykling
Musholm hædret som et af verdens bedste sportsbyggerier
Fitness skal være for alle: Tre projekter nytænker fitnesscentre
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Støt Skrab Vind 2017

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster