Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

 

Stort internationalt stævne i siddende volleyball i København

Opdateret d. 02-11-2017

Grøndal MultiCenter lægger i weekenden 4.-5. november baner til Copenhagen Sit Cup 2017. Af de 12 deltagende hold udgøres de tre af krigsveteraner fra Danmark, Estland og Holland.

 

For 12. gang afholder Lavia København, der er Københavns største idrætsforening for personer med handicap, et internationalt stævne i siddende volleyball. Weekenden byder på både volley på højt internationalt niveau og interessante historier af mere personlig art.

 

Siddende volleyball er et spil for både amputerede og ikke-amputerede. Det har fungeret specielt godt for veteraner med PTSD, og derfor er der til dette års Copenhagen Sit Cup inviteret tre hold bestående af krigsveteraner fra Danmark, Estland og Holland. De øvrige klubber kommer fra Kasakhstan, Tyskland, England, Holland og Tjekkiet.

 

Turneringen er i år lavet i samarbejde med Parasport Danmark og Forsvarets idrætsprojekt for skadede soldater.

 

Se video fra sidste års Sit Cup herunder:

 

 

Program
Copenhagen Sit Cup bliver åbnet lørdag den 4. november kl. 9.30 af Forsvarets para-idrætsprojekt v/Peter Tolderlund og Parasport Danmark v/ formand Karl Vilhelm Nielsen. De første kampe starter kl. 10.00.

 

Der spilles i to puljer, og finalen spilles søndag d. 5. november kl. 13.00.

 

Der er således kampe lørdag kl. 10–16 og søndag kl. 9.45-14.

 

Om sporten
Siddende volleyball er på det paralympiske program, og der afholdes VM og Europa Cup. Spillet er opfundet efter 2. verdenskrig, primært med sigte på benamputerede. Det foregår ved, at man sidder seks deltagere på hver side af nettet, og der spilles efter regler fra almindelig stående volley med enkelte undtagelser – man skal sidde med bagdelen på gulvet, og nettet er 1,15 meter højt.

 

Idrætten er ikke særlig stor i hverken Danmark, Norge eller Sverige. Stormagterne indenfor siddende volley er i dag Østeuropa, Balkan, Asien. I England har de dog gjort et stort arbejde i forbindelse med PL i 2012, således at de i dag har en landsdækkende liga på 8-10 hold.

 

PL i Rio 2016 blev i kvindernes turnering vundet af USA med en finalesejr over Kina, mens guldet i mændenes turnering gik til Iran og sølvet til Bosnien.

Et af målene med turneringen i København er at få vendt udviklingen for siddende volley i Danmark.


Seneste Nyheder

Otte danske medaljer ved EM for svømmere med Downs syndrom
Åben samling i paradressur til januar
Guldborgsund lægger veje til DM i paracykling
Musholm hædret som et af verdens bedste sportsbyggerier
Fitness skal være for alle: Tre projekter nytænker fitnesscentre
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Støt Skrab Vind 2017

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster