Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Det danske håb Lasse Kromann (til venstre) i skarp duel med en svensk RaceRunner. Foto: John Clarke Russ Photography, LLC
Det danske håb Lasse Kromann (til venstre) i skarp duel med en svensk RaceRunner. Foto: John Clarke Russ Photography, LLC
 

Verdens bedste RaceRunnere samlet til VM på Frederiksberg

Opdateret d. 06-07-2017

Det bliver en uforglemmelige weekend på Frederiksberg Stadion, når det femte verdensmesterskab i RaceRunning bliver afholdt fra den 13.-15. juli. Danmark har gode chancer for medaljer.

 

94 paraatleter (udøvere med handicap) stiller op til VM i RaceRunning. RaceRunning er en innovativ sportsgren for atleter med et handicap, der medfører hæmmet balance – for eksempel udøvere med cerebral parese. En RaceRunner er en specialbygget trehjulet løbecykel uden pedaler. Den giver udøveren mulighed for at kunne bevæge sig frit og løbe ved egen kraft, hvilket atleterne ofte ikke kan ved siden af sporten. RaceRunning er en dansk opfindelse, og der afholdes VM hvert fjerde år.

 

- Det bliver nogle skønne dage på Frederiksberg med rigtig god underholdning. Niveauet bliver højere og højere, og hvor man for nogle år siden i nogle race kunne forudsige, hvem der ville vinde, så er feltet blevet virkeligt tæt nu, siger Mansoor Siddiqi, der er opfinder af RaceRunner’en og cheflandstræner for Danmark.

 

Det er tredje gang, at Danmark afholder VM, og der bliver løbet i tre forskellige klasser: RR1, RR2 og RR 3. Hele 13 nationer stiller til start på Frederiksberg, men alligevel er der masser af optimisme omkring de danske medaljechancer.

 

- De udenlandske løbere bliver bedre og bedre, men vi ligger stadig med i toppen. Vores landholdsløbere Lasse Kromann fra Odense (RR2) og Helle Ladefoged fra Randers Freja (RR3) har gode muligheder, siger Mansoor Siddiqi.

 

Derudover har han også et godt øje til Thea Berggren Jørgensen, der ved Herning Games i maj satte en uofficiel verdensrekord på 300 meter, der dog ikke er en VM-distance.

 

- Thea og Helle løber i samme klasse (RR3), men skal ikke løbe imod hinanden, da Helle løber 100 og 200 m, og Thea løber 400, 800, 1500 og 5000 M, siger Mansoor Siddiqi.

 

RaceRunning er ikke en del af de Paralympiske Lege endnu, men det håber cheflandstræneren at der bliver lavet om på i fremtiden.

 

- RaceRunning hører under CPISRA, men samarbejdet med den Internationale Paralympiske Atletik Komité er godt, så vi håber at der ikke går alt for længe, før vi ser RaceRunning til PL, siger Mansoor Siddiqi, der også sidder som formand for det internationale arbejde i RaceRunning i Danmark.

 

Stort camp side om side med VM

Det er ikke kun VM som Frederiksberg lægger RaceRunning-baner til i næste uge. I dagene op til VM bliver der afholdt den 21. RaceRunners Camp & Cup, hvor mere end 300 personer deltager – heraf over 94 atleter. Det er det højeste antal deltagere nogensinde.

 

- Vi holder campen hvert år, men i år altså sammen med VM. Atleterne kommer fra hele verden for at få noget af vores know how inden for sporten, og de erfaringer tager de med hjem og giver videre, så RaceRunning bliver bedre og bedre på verdensplan, siger Mansoor Siddiqi.

 

Campen starter søndag den 9. juli.

 

Generel information om VM:

VM afholdes på Frederiksberg Stadion fra den 13.-15. juli
Der deltager 94 atleter til VM – heriblandt 38 danskere

Danske profiler:

Helle Ladefoged
Alder: 23 år
Klub: Randers Freja Atletik / FA RaceRunner
Handicap: Spastiker
Klassificering: RR3

Lasse Kromann
Alder: 21 år
Klub: Odense Atletik / OGF
Handicap: Spastiker
Klassificering: RR2

Thea Berggren Jørgensen
Alder: 17 år
Klub: RR Klub Holbæk
Handicap: Spastiker
Klassificering: RR3


Program:

Torsdag den 13. juli:
Åbningsceremoni klokken 13 på Frederiksberg Stadion
Først løb klokken 14.10 – medaljeoverrækkelser 18.25

Fredag den 14. juli:
Første løb 12.10 – medaljeoverrækkelser 18.25

Lørdag den 15. juli:
Første løb 11.40 – medaljeoverrækkelser 16.35

 

Læs mere om RaceRunning her:
http://www.racerunning.dk/FrontPage/?id=5

 

Ved yderligere kontakt om VM i RaceRunning og campen:
Mansoor Siddiqi, msi@parasport.dk, mobil: 40 84 24 57


Seneste Nyheder

Spændende dansk hold til EM i parabordtennis
De Olympiske og Paralympiske Lege samles i DIF
VM i parasvømning udsættes
Danske mestre i paragolf kåret på Fyn
International turnering i kørestolscurling til Tårnby
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i handicapidræt

Parasportens Dag Logo

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster