Special Olympics Skolefodboldstævne
Parasport Danmark inviterer årligt specialskoler og specialklasser til Special Olympics Skolefodboldstævne i Brøndby og Silkeborg.
Skolefodboldstævnet afvikles udendørs, hvor holdene inddeles i niveauopdelte puljer, så alle hold kan være med og få en god oplevelse. Stævnet har været afholdt siden år 2000, og i 2023 deltog 91 hold.
Deltagerne er piger og drenge med udviklingshandicap, ADHD, autisme og lignende i alderen 6 til 18 år fra specialskoler og specialklasser. I 2024 er det muligt at tilmelde hold i to forskellige turneringer:
- 8:8 for blandede hold med både drenge og piger* i alderen 12-18 år. Et hold består af maks. 12 spillere.
- 5:5 for blandede hold med både drenge og piger* i alderen 6-13 år. Et hold består af maks. otte spillere.
* Det er ikke et krav, at begge køn er repræsenteret på holdet. Det er derfor tilladt at deltage med både blandede hold eller rene drenge-/pigehold.
Holdene inddeles i puljer i forskellige niveauer - information herom sendes til kontaktpersonen, når stævnet nærmer sig. Antal kampe og varighed af kampene afhænger af tilmeldte hold.
Skolefodboldstævnet afvikles i Silkeborg (Søholt Idrætspark, Ansvej 116, Silkeborg) den 8. maj og i Brøndby (Brøndby Stadion 10, Brøndby) den 15. maj 2024 fra kl. 09.30-14.00.
Tilmeldingen til begge stævner åbner 15. august 2023 her på siden.
Tilmeldingsfrist: 22. marts 2024.
Deltagergebyr: 600 kr. pr. 8:8-hold og 350 kr. pr. 5:5-hold.
Regelsæt: Der spilles efter de officielle regler for 8:8 og 5:5 med enkelte tilpasninger. Download regelsættene her: 8:8 – 5:5