Special Olympics Skolefodboldturnering 2021
Hvert forår inviterer Parasport Danmark til Special Olympics Skolefodboldturnering, som er en landsdækkende turnering for specialskoler og specialklasser.

Skolefodboldturneringen afvikles udendørs som 8-mands-fodbold, og et hold består af maks. 12 spillere. Turneringerne har været afholdt siden år 2000, og på landsplan deltager ca. 50 hold.
Deltagerne er piger og drenge i alderen 13 til 18 år. Der kan medtages op til 2 spillere på et hold, som ikke er fyldt 13 år, såfremt skolen vurderer, at det er forsvarligt.
Holdene tilmeldes som enten A-, B- eller C-hold, og turneringen afvikles i tre rækker efter niveau: A, B og C-rækker. Størst mulig jævnbyrdighed mellem holdene i de enkelte rækker og puljer er helt centrale aspekter i Special Olympics-idrætten. Er I et A-hold eller et C-hold? Denne vurdering kan foretages med udgangspunkt i videoen her.
De tilmeldte hold inddeles i rækker og puljer ud fra oplysningerne i tilmeldingsformularen.
Pris: kr. 500,- pr. hold
Stævnedato: Onsdag den 12. maj 2021 i Silkeborg og Birkerød
Regelsæt: Almindelige 8-mandsregler med enkelte tilpasninger. Download regelsæt her.
Kampafvikling: Der er dommere i alle kampe og kampene er af max 2x15 minutters varighed.
Onlinetilmelding: Åbner i februar 2021
Kontakt:
Idrætskonsulent Line Damkjær Kruse
Tlf.: 51 28 71 35
Mail: ldk@parasport.dk
Idrætskonsulent Stine Sloth Jensen
Tlf.: 61 18 57 03
Mail: ssj@parasport.dk