Parasport Danmark logo hvid.png
Medicinsk dispensation – TUE

Medicinsk dispensation – TUE

Som idrætsudøver med lidelser eller sygdomme, der kræver behandling med metoder eller medicin, der er forbudt i henhold til dopinglisten, kan du søge medicinsk dispensation. Selv om du har en diagnose, der er behandlingskrævende med medicin, der er på dopinglisten, kan du godt dyrke idræt på eliteniveau.

Med Antidoping Danmarks ”Medicin-app” til Android og iOS kan du tjekke, om din medicin er tilladt under træning og i konkurrence.

Hvis du lever op til en række krav, kan du søge om at få en medicinsk dispensation, en såkaldt TUE (Therapeutic Use Exemption). Som idrætsudøver kan du søge en TUE via Antidoping Danmark. Følg deres vejledning her: www.antidoping.dk/doping/medicinsk-dispensation-tue

I nogle idrætter skal du søge en TUE direkte i det internationale forbund som fx i kørestolsrugby. I sådanne tilfælde uploades ansøgningen via nedenstående formular, og Parasport Danmark sørger for at videresende dine dokumenter til det internationale forbund. Har du brug for, at Parasport Danmark gennemlæser din TUE, inden den sendes til Antidoping Danmark, kan du også benytte følgende link: Samtykkeerklæring vedr. upload af data til ansøgning om TUE (Therapeutic Use Exemption)

Spørgsmål til TUE i Parasport Danmark
Idrætskonsulent Lykke Guldbrandt
Tlf.: 29 10 31 30
Mail: lgu@parasport.dk