Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt

Foto

Preben B. Søborg på arbejde i Idrættens Hus. Foto: Allan Carlsen for Dansk Vægtløftningsforbund.
Preben B. Søborg på arbejde i Idrættens Hus. Foto: Allan Carlsen for Dansk Vægtløftningsforbund.
 

Fotograf Preben B. Søborg er død

Opdateret d. 13-11-2013

Af Ane Rønn-Poulsen
arp@dhif.dk

En af idrættens – og særligt handicapidrættens – store fotografer er sovet ind, 70 år gammel.

Sportsfotograf Preben B. Søborg har fået fred efter længere tids sygdom. Preben B. Søborg sov stille og fredfyldt ind på Hvidovre Hospital omgivet af sin nærmeste familie den 11. november 2013.

Preben B. Søborg havde gennem en årrække sin faste gang i Idrættens Hus og har siden 1988 leveret et hav af billeder fra handicapidrætten rundt omkring både herhjemme og i udlandet. Han har desuden været DHIF’s faste fotograf ved De Paralympiske Lege (PL) indtil sidste år i London, hvor han måtte melde fra på grund af sit svigtende helbred. Han var endvidere i en lang periode fast tilknyttet fotograf i DIF og på Idrætsliv, og han fotograferede også for flere andre nationale og internationale forbund – deriblandt atletik, vægtløftning og badminton. Netop badminton var blandt de idrætsgrene, der stod Preben B. Søborg nært, og mange husker sikkert hans legendariske jubelbillede af Poul Erik Høyer ved OL i Atlanta 1996.

 

Handicapidrætten havde en helt særlig plads i Prebens hjerte, og han stillede altid op med kort varsel, når opgaverne bød sig. Hans store karisma og personlighed gjorde ham synlig, og atleterne kendte ham – og han dem. Han havde en evne til at få plads i forreste række, så vi fik de bedste skud. Det var ’klassisk Preben’, når man fra tilskuerpladserne på det olympiske stadion i Beijing pludselig kunne se ham som den eneste fotograf gå tværs over grønsværen lige inden Jackie Christiansens finalestød i kuglestødskonkurrencen ved PL. Med sit velkendte gigantiske objektiv under armen stoppede han op midt på banen, kiggede rundt og fik øje på den danske delegation på tilskuerpladserne på det fyldte stadion – og vinkede til dem med et stort smil, inden han gik over for at få den bedste fotoposition.

På det private plan var det et slag af de hårde, da hans kone, Birgitte, i februar 2012 måtte give op mod kræften kun 51 år gammel. Senere samme år blev hans eget ellers så robuste helbred svækket. Den 21. april i år fejrede han sin 70-års fødselsdag, men et uheldigt fald under festen forværrede her hans helbred.

 

Preben efterlader sig fire børn. Bisættelsen finder sted tirsdag den 19. november kl. 11 fra Frederiksberg Kirke, Pile Allé 1.


Seneste Nyheder

Dansk tredjeplads ved internationalt stævne i paravolley
Godkendt dansk start på B-VM i kørestolscurling
Job Vision støtter parasporten
Toyota øger chancen for flere danske olympiske og paralympiske medaljer
Golftruppen til World Games pudsede formen af
 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Parasport Webshop

Støt Skrab Vind 2018

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster