Parasport Danmark logo hvid.png

Parasportkalenderen: Aktiviteter og tilbud i november 2026

Vil du prøve parasport, opleve et stævne, få ny viden eller være med som frivillig? Her finder du kommende aktiviteter og tilbud samt information om, hvem de er for, og hvordan du deltager.

Parasportkalenderen: Aktiviteter og tilbud i november 2026

31. oktober og 1. november: Den glade håndboldskole i Vejle

Den glade håndboldskole byder på to dage med håndbold og fællesskab for børn og unge med udviklingshandicap fra 12 år, der spiller håndbold i LykkeLiga eller Special Olympics.

Håndboldskolen foregår i Søndermarkshallen, Søndermarksvej 119 i Vejle. Arrangementet er udsolgt, men der er mulighed for at skrive sig på venteliste.

Se program

5. november: Temaaften om inkluderende fritidsfællesskaber i Grindsted

Hvordan skaber man trygge fritidsfællesskaber for mennesker med usynlige handicap? På temaaftenen Skab fritidsfællesskaber med blik for alle får du konkrete greb til både hverdagens aktiviteter og udfordrende situationer.

Aftenen henvender sig til trænere, instruktører, frivillige og foreningsledere i og omkring Billund Kommune, både fra almene foreninger og foreninger med tilpassede tilbud.

  • Tid: Kl. 17:00 til 19:30.
  • Sted: Frivilligcenter Billund, Nymarksvej 10, Grindsted.
  • Pris: Gratis. Tilmelding er nødvendig.
  • Tilmeldingsfrist: 30. oktober.

Læs mere og tilmeld dig

7. november: Kom og prøv Adaptiv HYROX i København NV

Adaptiv HYROX kombinerer konditionstræning med funktionelle øvelser, som tilpasses dine forudsætninger og dit niveau.

Arrangementet er for mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, eksempelvis kørestolsbrugere og amputerede. Du behøver hverken træningserfaring eller kendskab til HYROX. Efter træningen er der mulighed for at høre mere om træningstilbuddet i ARCA.

  • Tid: Kl. 12:00 til 13:30.
  • Sted: ARCA Trykkeriet, Rentemestervej 56, København NV.
  • Pris: Gratis.
  • Tilmelding: Der er 12 pladser, som fordeles efter først til mølle.
  • Medbring: Træningstøj.

Læs mere og tilmeld dig

7. og 8. november: DM i kørestolsrugby og Murderball Cup i Fredericia

Kom tæt på kørestolsrugby, når DM og Murderball Cup 2026 afholdes i Fredericia Idrætscenter.

Alle, der har lyst til at opleve sporten som tilskuer, er velkomne. Der er gratis adgang.

Læs mere her 

14. november: Parasport Match i Kolding

Parasport Match er for børn, unge og voksne med handicap eller særlige behov samt deres familier og ledsagere. Både nybegyndere og erfarne udøvere er velkomne.

Her kan du møde lokale foreninger, få vejledning og prøve blandt andet håndbold, boccia, Frame Running, siddende volley og kørestolsfodbold. Dagen giver mulighed for at finde en aktivitet og et fællesskab, der passer til dine interesser og behov.

Efter aktiviteterne kan tilmeldte deltagere, familier og ledsagere gratis se ligakampen mellem KIF Kolding og TMS Ringsted.

  • Tid: Kom og prøv kl. 13:00 til 15:30. Håndboldkampen begynder kl. 16:00.
  • Sted: AL Sydbank Arena, Kolding.
  • Pris: Gratis deltagelse i aktiviteterne og gratis adgang til kampen for tilmeldte deltagere, familier og ledsagere.

Læs mere og tilmeld dig

14. november: Trænerkursus i svømning for børn med særlige behov

Kurset henvender sig til svømmetrænere, der træner børn med særlige behov på særlige eller almene hold. Deltagere skal være fyldt 15 år ved kursusstart.

  • Tid: Kl. 09:00 til 15:00.
  • Sted: Vallensbæk Vand og Idræt, flexrummet under svømmehallen, Idræts Allé 2, Vallensbæk.
  • Pris: 910 kr. for klubber, der er medlem af Dansk Svømmeunion. Normalpris: 1.120 kr.
  • Tilmeldingsfrist: 31. oktober.

Læs mere og tilmeld dig

19. til 22. november: Bliv frivillig ved EGCA European Cup i Køge

Vil du give en hånd og komme tæt på international goalball? Holdet bag EGCA European Cup søger frivillige til transport og opgaver omkring banen.

Du behøver ingen erfaring med goalball, og du kan også hjælpe en enkelt dag. Transportopgaverne kan udføres med almindeligt kørekort.

Transport af internationale hold:

    1. november kl. 10:00 til 17:00.
    1. november kl. 14:30 til 17:00.

Opgaver omkring banen:

    1. og 21. november kl. 08:30 til 14:30 eller kl. 14:00 til 20:30.
    1. november kl. 09:30 til 13:30.

Kontakt Susanne Friis-Hansen på lucmarsil@gmail.com, gerne senest 1. november. Skriv, hvilke dage og tidsrum du kan hjælpe.

21. november: Kom og prøv Powerchair Football i Lunderskov

Prøv kørestolsfodbold til en åben træning for mennesker med fysiske handicap fra 10 år og opefter.

Både nye og erfarne spillere er velkomne, og der er mulighed for at prøve sporten i en sportsstol.

  • Tid: Kl. 10:00 til 13:00.
  • Sted: Lunderskov Hallen, Kobbelvænget 1, Lunderskov.
  • Pris: Gratis.
  • Tilmeldingsfrist: 16. november.

Tilmeld dig her

21. november: National klassifikation i paracykling i Vejle

Parasport Danmark afholder national klassifikation for ryttere med fysiske handicap, der ønsker at blive klassificeret med henblik på deltagelse i paracykling.

Tilbuddet er relevant for både nye ryttere og ryttere, der har behov for reklassifikation.

  • Sted: Vejle. Tidspunkt oplyses i forbindelse med tilmelding.
  • Pris: 500 kr. for førstegangsklassifikation og 300 kr. for reklassifikation.

Tilmeld dig her