Parasport Danmark logo hvid.png

Special Olympics Idrætsfestival

Special Olympics Idrætsfestival afvikles hvert andet år og er Danmarks største sportsbegivenhed for idrætsudøvere med udviklingshandicap.

Special Olympics Idrætsfestival (SOIF) er et breddeidrætsarrangement for personer over 16 år med generelle indlæringsproblemer eller udviklingshandicap, uanset idrætsligt niveau. Festivalen afvikles hvert andet år i et samarbejde mellem Parasport Danmark, en kommune og det lokale foreningsliv - senest i Frederikshavn i 2024, og næste gang i 2026 i Roskilde.

SOIF er tre dage med idrætskonkurrencer, festligt socialt samvær og et omfattende sundhedsprogram målrettet mennesker med udviklingshandicap. Der er deltagelse af ca. 1.000 udøvere, trænere og ledere fra godt 100 idrætsforeninger, institutioner og bofællesskaber landet over. Deltagernes sportslige niveau spænder vidt, og alle bliver divisioneret på idrætsfestivalen for at gøre konkurrencerne så lige som muligt.
Der er altid udenlandsk deltagelse i SOIF fra de nordiske lande, men ofte også fra det øvrige Europa.

Randers er vært i 2028

Randers Kommune er vært for Special Olympics Idrætsfestival 2028. Værtskabet blev officielt overdraget under afslutningsceremonien ved Special Olympics Idrætsfestival 2026 i Roskilde, og forberedelserne til festivalen i Randers er allerede godt i gang.

Special Olympics Idrætsfestival finder sted i foråret 2028 i Randers, og forberedelserne er allerede i fuld gang. Der er lagt op til en både sportslig, festlig og inspirerende weekend. For deltagerne er de sportslige konkurrencer og kampen om medaljerne i højsædet, men også de festlige højdepunkter som åbnings- og afslutningsceremoni samt festaftenen er en stor del af deltagelsen. Derudover kan festivaldeltagerne blive testet i sundhedsprogrammet Healthy Athletes, der screener og rådgiver deltagerne om sund livsstil.

Følg med
Hjemmeside: so-if.dk
Facebook: Special Olympics Danmark
Instagram: specialolympicsdk