Det bedste og det værste
Hvad var det bedste, det værste og det mest anderledes ved at være til de Paralympiske Lege? Vi spurgte debutanterne Katrine Kristensen (dressur) og Bjørk Nørremark (længdespring).
Katrine Kristensen: Angst, glæde og wow-følelse
Det bedste
- Det bedste har været at være afsted med det danske hold og så at ride ind på det store stadion. Uden tvivl. Det er noget, jeg vil huske de næste mange år.
Det værste
- Det var hårdt som debutant at ride ind på scenen for allerførste gang. Der var en masse følelser i det, angst og glæde og en ”wow”-følelse, som havde en effekt på mig, som jeg ikke troede, det ville have. Jeg havde svært ved at finde mig selv i det, og det, kunne jeg godt mærke, skyldtes min manglende rutine. Men så snart den mødom var taget, synes jeg ikke, at det var så svært.
Det mest anderledes
- Det har været anderledes at rejse med andre sportsgrene. Vi er vant til at være alene i ridesporten. Det har givet en fed stemning.
Bjørk Nørremark: Nogen at spejle sig i
Det bedste
- Det må være at lære alle de andre danske atleter at kende. På kort tid synes jeg, at jeg har fået nogle rigtig fede relationer, og det er meget inspirerende at høre de andres historier og følge dem sideløbende med ens egen konkurrence.
- Det er ikke så tit, at jeg møder nogen, der mangler en hånd ligesom mig. Og så kommer jeg her, og så er der Lisa, taekwondokæmperen. Jeg føler, at jeg kan relatere til hende på en helt anden måde, fordi vi har samme udgangspunkt. At kunne snakke med nogen, der ikke spørger om, hvordan det er at mangle en hånd…
Det værste
- Det er ingen hemmelighed, at konkurrencen ikke gik, som jeg havde håbet på. Jeg præsterede ikke i nærheden af, hvad jeg ved, jeg kan, og det er skuffende og frustrerende. Men jeg ved også, at jeg ikke får noget ud af at blive hængende i det. Jeg bliver nødt til at bruge det som en erfaring til fremtidens konkurrencer.
Det mest anderledes
- Det er megasjovt med den store diversitet af mennesker, der er her, både nationer, kulturer og så selvfølgelig handicap. Her den sidste dag har vi byttet landsholdstøj. Det fedeste var en sweater, jeg byttede mig til med Mahlangu fra Sydafrika, der vandt over Daniel Wagner i længdespring. Mig og min fys Julie var rundt i hans lejlighed og skulle vælge tøj, og så fik jeg en hvid hættetrøje med Sydafrikas flag. Vi snakkede meget med ham – han var dobbelt guldvinder, 19 år og skulle hjem og afslutte nogen eksamener.