Parasport Danmark logo hvid.png

Statsministeren hilste på den danske trup til Special Olympics World Summer Games

Til juni rejser 68 danske idrætsudøvere og deres trænere til Berlin for at repræsentere Danmark ved verdens største idrætsstævne for mennesker med udviklingshandicap. Hele truppen var lørdag den 15. april samlet i Vejen Idrætscenter og fik besøg af statsminister Mette Frederiksen, der fik en rørende opførelse af nationalsangen.

Statsministeren hilste på den danske trup til Special Olympics World Summer Games

De 68 idrætsudøvere fra hele landet var samlet i Vejen Idrætscenter for at lære hinanden at kende, inden de den 12. juni rejser til Tyskland for at repræsentere Danmark ved Special Olympics World Summer Games 2023 – verdens større breddeidrætsstævne for mennesker med udviklingshandicap eller særlige behov.
Som et led i at ryste truppen sammen havde en sangcoach øvet nationalmelodien med dem, da statsminister Mette Frederiksen pludselig dukkede op, og atleterne opførte en meget smuk udgave af nationalmelodien – stående i rød-hvide trøjer i flagformation – for hende.

Det var en rørende oplevelse, og hun ønskede alle deltagerne en fantastisk tur til Berlin:

– Først og fremmest vil jeg ønske jer held og lykke i Berlin. Det er jer, der skal forsvare de rød-hvide-farver. I er i fuld gang med træningen. Nu skal I lære hinanden at kende denne weekend, før det for alvor går løs om to måneder.  Det bliver rigtig spændende, og det er vigtigt – ikke mindst for Danmark, sagde hun og fortsatte:

 

– Det er jer, der skal vise og repræsentere alt det, vi kan i Danmark. Jeg kan forstå, at et af udvælgelseskriterierne for at forsvare Dannebrog er, at man også er en god kammerat. Det burde jo være et udvælgelseskriterie hver gang, man skulle lave noget med andre mennesker. Jeg ønsker jer det bedste og krydser fingre for jer alle, sagde hun, inden hun tog sig tid til at snakke med atleterne.

– Det er jer, der skal vise og repræsentere alt det, vi kan i Danmark. Jeg kan forstå, at et af udvælgelseskriterierne for at forsvare Dannebrog er, at man også er en god kammerat. Det burde jo være et udvælgelseskriterie hver gang, man skulle lave noget med andre mennesker. Jeg ønsker jer det bedste og krydser fingre for jer alle, sagde hun, inden hun tog sig tid til at snakke med atleterne.

Formand for Parasport Danmark, John Petersson, glæder sig over, at statsministeren ville lægge vejen forbi:

– For idrætsudøverne er det en stor ting at skulle deltage i så stor en begivenhed og at skulle repræsentere Danmark. Det vækker en helt særlig stolthed, uanset om man spiller landskamp i Parken eller er med til World Games. Det glæder mig, at statsministeren med sit besøg er med til at anerkende vores atleter og give dem endnu mere blod på tanden til at gøre det godt i Berlin, siger han og fortsætter:

– Det er en fornøjelse at se, hvor meget atleterne forbereder sig og glæder sig, og der venter dem en oplevelse for livet. Det vidner om, hvor vigtigt det er for netop denne målgruppe at kunne tage del i idrættens foreningsfællesskaber. Det har nogle åbenlyse sidegevinster både fysisk og mentalt, og det er noget af det, vi i Parasport Danmark arbejder for hver dag.

Forberedelserne er i fuld gang

Den 29-årige gymnast Carina Andersen fra Holsted er i fuld gang med træningen frem mod Special Olympics World Summer Games og glæder sig til at komme i konkurrence i Berlin og i det hele taget til den store oplevelse, der venter:

– Jeg glæder mig til at se, hvor mange folk der er – bare til at opleve det hele. Det er jeg spændt på. Og til åbnings- og afslutningsceremonien, siger hun og fortæller, at hun er godt i gang med træningen:

– Vi har et program med nogle øvelser, vi skal lave. Jeg kan det godt, og nu øver jeg mig på at kunne huske det hele inde i hovedet.