Parasport Danmarks barrierebryder takker af
Igennem 30 år – 25 år som ansat i Parasport Danmark – har idrætskonsulent Ole Ansbjerg været katalysator på flere bemærkelsesværdige projekter, der har givet parasporten bedre vilkår både i Københavns Kommune og en række af verdens ulande.
I august kunne idrætskonsulent Ole Ansbjerg fejre 25-års jubilæum hos Parasport Danmark og samtidig lade sig pensionere efter 30 års tjeneste for parasporten. Blade de mange højdepunkter fremhæver Ole selv opstarten af Københavns Idrætsforening for Udviklingshæmmede (KIFU) og Idrætshøjskolen for udviklingshæmmede, samt sit omfattende arbejde med at udvikle parasporten i en række ulande.
Vejen ind i parasport
Tilbage i 1990 startede Oles arbejde med parasport. Efter at have haft en stilling i Brøndby Kommune med ansvar for skolernes udbud af fritidsaktiviteter, drømte Ole om at gøre idrætten til en større del af arbejdslivet. Det endte med at han som idrætskonsulent for Københavns Kommune, og senere hos Parasport Danmark, fik sat gang i det første store projekt, som blev opstarten af KIFU.
- KIFU blev mit første rigtige møde med parasport. Jeg var med til at starte det helt op fra bunden inde i Københavns Kommune, der ønskede, at vi lavede en idrætsforening for udviklingshæmmede. På det tidspunkt var der kun nogle få tilbud til den målgruppe, og de var ikke specielt organiserede, så der var virkelig store mangler på det område. Det hele endte heldigvis ud med, at vi fik etableret Københavns Idrætsforening for Udviklingshæmmede.
Det viste sig, at KIFU kun var Oles første skridt på vejen til udviklingen af endnu flere tilbud til udviklingshæmmede i Københavnsområdet.
- I arbejdet med KIFU lærte jeg, at det er ikke en gruppe, som altid er aktive af sig selv, det skal de lære. Så jeg tænkte med det samme, at jeg måtte gøre noget ved det, og hvordan kunne jeg det? Jo, jeg kunne lave en idrætsdagshøjskole. Og så var der jo mulighed for at fortsætte i KIFU, når de var færdige på højskolen. Begge tilbud kører stadig, og det er skønt at nogle af de ting, som jeg har været med til at starte for længe siden kører derudaf i dag.
Parasport til kommunerne
Et af de emner, der har fyldt meget i den senere halvdel af Oles år i Parasport Danmark, har været arbejdet med den Fælleskommunale Idrætspulje, som han fik ansvaret for i 2010.
- De år, hvor jeg har arbejdet med den Fælleskommunale Idrætspulje, har været fantastiske. Jeg har været med til at udvikle mere end 30 idrætsforeninger gennem den pulje, og de har alle sammen parasportstilbud den dag i dag.
Det er en stor pulje, som kommunerne i dag selv administrerer, på over 300.000 kr. om året, hvor pengene går til blandt andet at starte nye projekter op i 14 omegnskommuner omkring København. Gennem puljen har Ole blandt andet arbejdet med AB Håndbolds tilbud til udviklingshæmmede og kano- og kajaktilbud i Vallensbæk.
- Jeg fik muligheden for at tage ud i eksisterende klubber og samarbejde med dem om nye parasportstilbud. I starten var der mange klubber, der ikke var så åbne over for at gå ind i det, fordi de ikke vidste noget om parasport og var meget i tvivl om, hvor de skulle starte. Der fik jeg brudt en masse barrierer ned omkring hvad parasport er og kan, og jeg var med til at starte en masse spændende tilbud op ude i kommunerne.
Ulandsarbejde blev hjertebarnet
Efter en tur til Kosovo i 2001 startede et nyt kapitel i karrieren. På et konsulentmøde blev der spurgt om nogle var interesseret i at tage til Kosovo og hjælpe med at opbygge en organisation der kunne give mange af de sårede soldater et idrætstilbud. Da Ole blev valgt, rejste han sammen med den tidligere næstformand Steffen Andersen til det krigshærgede land for at hjælpe med at starte parasportstilbud op.
- Ulandsarbejdet er virkelig stort for mig. Det har været mit hjertebarn de sidste mange år. Jeg kunne se, hvor stor en forskel det gjorde, at vi kom ned i Kosovo dengang og hjalp med at sætte tingene i gang. Efterfølgende gik vi i gang i Ghana, og senere har vi hjulpet med sportsprojekter og organisationsarbejde i både Uganda, Nepal og Bolivia.
For Ole har ulandsarbejdet været lig med en mulighed for at gøre en forskel i nogle lande, hvor idrætten både kan være et lyspunkt i tilværelsen for krigsveteraner, men også kan være et mødested for forskellige folk, hvor nye samarbejder kan opstå.
- I de her lande gør parasporten det, at den kan få nye folk til at tale sammen. Hvis du kan få folk samlet til at lave noget fysisk aktivitet og der er glæde, så taler folk bedre sammen efter. Derfor har det været vigtigt, når vi laver organisationsarbejde i ulandene, at der både er en organisationsworkshop og en fysisk aktivitet.
I 2008 blev ulandsarbejdet formaliseret i Parasport Danmark, og der blev på Oles opfordring oprettet et ulandsudvalg.
- Jeg er stolt af, at forbundet er gået ind i udviklings- og ulandsarbejde. Jeg mener, når man har udviklet noget, der virker for marginaliserede grupper, så har man pligt til at lære det videre til andre, som kan hjælpe de grupper i andre lande. Det håber jeg meget, at forbundet vil holde fast i fremadrettet, for det skal der være plads til.
Efter at det store jubilæum er fejret og kontoret er pakket ned, er det Oles plan at fortsætte samarbejdet med ulandsarbejdet i Uganda som ’ulandsfrivillig’, og søge om en plads i Parasport Danmarks Ulandsudvalg.