Mød Parasport Danmarks bestyrelse
Hvad kan Parasport Danmark gøre bedre? Det er temaet, når klubber og udvalgsmedlemmer inviteres til dialogmøde med bestyrelsen, breddeudvalget og eliteudvalget den 4. november i Brøndby.
Er der arbejdsgange, der kan gøres bedre? Samarbejdsrelationer, der kan styrkes? Rådgivning og ekspertbistand, der bør tilbydes? Eller noget helt fjerde? Det er jer, der står med udfordringerne i det daglige, der bedst ved, hvad der kan gøre livet lettere – og hvordan vi i Parasport Danmark kan understøtte det. Vi har brug for, at I gør os klogere, så vi sammen kan skabe endnu bedre muligheder for parasporten i fremtiden.
Derfor inviterer Parasport Danmark til dialogmøde mandag den 4. november kl. 17.30-21.00 i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.
Dialogmøderne er vores fælles mødested, hvor det er deltagerne, der bestemmer hvilke temaer, der skal på dagsordenen. Send derfor gerne forslag til dagsordenspunkter sammen med tilmeldingen til mødet. Det vil dog også være muligt at komme med forslag ved mødets start.
Bestyrelsen vil sætte særlig fokus på samarbejde mellem ”handicapidrætsklubber” og almenidrætsklubber, og for mange vil dialogmødet måske også være første mulighed for hilse på formand John Petersson.
Mødet starter i bordtennishallen, hvor Rising Stars er i gang med træningen. Her vil I få et indblik i, hvordan projektet har rekrutteret tyve børn til sporten, og hvordan man arbejder med at få dem ind i de almene bordtennisklubber. Herefter vil Klub Liv & Motion Helsingør dele ud af deres erfaringer med at få de almene idrætsforeninger til at oprette hold for atleter med udviklingshandicap.
På mødet vil bestyrelsen byde på lidt at spise og drikke.
Tilmeldingsfristen er mandag den 28. oktober 2019.
Tilmelding skal ske på dette link: https://form.jotformeu.com/parasportdanmark/dialogmde-i-broendby
Med venlig hilsen
Bestyrelsen / Team Øst