Klubmulighed: Få støtte til efteruddannelse af trænere i Europa
Trænger din forening til ny inspiration og færdigheder? Det er nu muligt at søge støtte til at sende trænere på efteruddannelse i Europa. Bemærk kort ansøgningsfrist den 23. februar.
Det er en helt ny EU-støtteordning, der giver mulighed for at få dækket udgifterne til et læringsophold i Europa.
Med midler fra Erasmus+ kan klubbet få dækket udgifter til at sende trænere, instruktører m.v. (både ansatte og frivillige) på forskellige typer af efteruddannelse i Europa - det kan fx være ’job-shadowing’, eller udlån til en udenlandsklub eller organisation, hvor træneren så vil arbejde ved siden af udenlandske kollegaer.
Lettere ansøgningsproces
Der er tale om en ny EU-støtteordning, hvor ansøgningsprocedurerne og kravene til dokumentation m.v. er lettet i forhold til andre mere krævende ordninger. Godkendes klubbens ansøgning, vil klubben som udgangspunkt få alle rimelige omkostninger dækket, dog skal omkostningerne holdes inden for rammerne af de forudsatte satser for tilskuddet.
Der er ansøgningsfrist allerede den 23. februar 2023.
Klik her for at se en vejledning til, hvordan klubben rent praktisk søger om tilskud.
Online-spørgetime
Fredag den 10. februar kl. 13 er der mulighed for at deltage i en online-spørgetime med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen – se mere her: Spørgetime for ansøgere til mobilitetsprojekter i Erasmus+ Idræt — Uddannelses- og Forskningsministeriet (ufm.dk)
Læs mere om mulighederne for at få støtte til efteruddannelse her.