Jeg er hjerneskadet
Frederik har vundet 47 svømmemedaljer. Han blev opdaget af Parasport Danmark som 13-årig, vandt guld til Special Olympics World Games som 16-årig og træner nu som 19-årig til at blive udtaget til de Paralympiske Lege. Og nå ja, så har han en hjerneskade. Her er hans historie om at være ung, ambitiøs og ikke helt almindelig.
JEG VED GODT, AT JEG IKKE ER ALMINDELIG. Men hvad er det overhovedet at være almindelig? Jeg har en hjerneskade, fordi min sygdom forgifter mig og forhindrer en normal udnyttelse af næring fra maden. Jeg tager medicin for at gøre det bedre. Jeg er nok også lidt langsommere til at fatte beskeder og udregne matematikstykker. Til gengæld er jeg den bedste til butterfly på mit svømmehold. Så mon ikke, det går?
JEG HAR SVØMMET, SIDEN JEG VAR 4-5 ÅR. Jeg elsker at være i vandet, bruge min krop og mærke, hvordan mine muskler sætter fart på. Jeg var 10 år, da jeg vandt min første medalje — bronze. Den gav mig lyst til at vinde flere. Tre år senere blev jeg opdaget af et par trænere fra Parasport Danmark. De tilbød mig at være med i fællestræning. Så blev jeg for alvor ambitiøs og deltog i danske og nordiske mesterskaber.
HØJDEPUNKTET VAR, DA JEG VAR MED TIL SPECIAL OLYMPICS — det ypperste stævne inden for svømning for udviklingshæmmede. Jeg både svømme- og styrketrænede som aldrig før. Og så en dag stod jeg i en svømmehal i Abu Dhabi og vinkede på storskærmen, da mit navn blev kaldt op: ”Frederik from Denmark”. Op på skamlen, på med svømmebrillerne, ”on your marks”. Et enkelt pift med fløjten, og min krop ramte vandet.
"Jeg ved godt, at jeg ikke er almindelig.
Men hvad er det at være almindelig?
JEG FATTEDE IKKE, AT JEG KOM FØRST I MÅL. Jeg havde vand i mine skelende øjne og kunne slet ikke se mit navn under nr. 1 på tavlen. Men hold da op, hvor var det vildt, da jeg forstod, at jeg havde vundet guld. GULD! At stå der på podiet, bukke sig ned og få sin guldmedalje på. Så glemmer man alt om en hjerneskade. Jeg vandt GULD. JEG ER STOLT AF DEN GULDMEDALJE. Da jeg kom hjem, stod familie og venner med flag i lufthavnen. På skolen overraskede mine lærere og skoleinspektøren mig, og jeg trådte ind i klasseværelset til lyden af ”We Are the Champions”. Så kom min svømmetræner og hentede mig — for borgmesteren havde inviteret os til rådhuspandekager. Og da jeg skulle ned at træne, holdt klubben en fest for mig, og lokalbladet interviewede mig, og selv TV 2 Øst kom forbi. Så kom jeg i fjerneren. Jeg blev også inviteret til Guldfest. — en fest for de idrætsfolk, der har vundet guld det seneste år. Det var nice.
SÅ NU VIL JEG HAVE MERE. Jeg ligger på landets Top 3-liste over bedste handicapsvømmere. Hvorfor ikke ligge på Top 1? Men mest af alt vil jeg forfærdelig gerne med til De Paralympiske Lege. Det er svært, der er mange krav, og presset er stort. Men jeg giver ikke op. Jeg elsker at svømme. Svømningen får mig til at glemme, at jeg er hjerneskadet. I stedet tænker jeg bare på, hvor fedt det er at svømme. Så jeg vil have lov at drømme og kæmpe for mit mål. Så jeg håber, du hepper på mig til næste Paralympics.
Artiklen er skrevet og udlånt af magasinet UNIK fra sjældnesygdomme.dk i anledning af Sjældne dagen den 28. februar 2022
Mit bedste råd til andre unge
Find noget, du elsker at lave, og koncentrer dig om det.
Og lad det – og ikke en åndssvag sygdom – definere, hvem du er.
MAGASINET UNIK
UNIK er et magasin om sjældne sygdomme. Her fortæller danskere om deres liv med forskellige sjældne sygdomme, mens eksperter giver gode råd.
I dette nummer af UNIK har vi fokus på de UNGE med sjældne sygdomme. Mød Elisa, der aldrig har prøvet at gå; Frederik, der drømmer om at deltage i de Paralympiske Lege; og Andrea, der føler, hun lever i to verdener – gymnasiet og hospitalet.
