LAVIA København er måske den vigtigste klub i Parasport Danmarks historie. Det var nemlig LAVIA København, med daværende formand Allan Hein i spidsen, der tog initiativet til etableringen af Dansk Handicap Idræts-Forbund (nu Parasport Danmark) i 1971.

Foreningen selv blev stiftet hele tyve år tidligere, den 12. november 1951, med udgangspunkt i Vanførehjemmet i København. Klubben fylder således 70 år samtidig med, at Parasport Danmark fylder 50.

Det dobbelte jubilæum blev fejret med en middag for medlemmerne (se boks) – og ved foreningens generalforsamling at vedtage nye vedtægter, der gør LAVIA København til en idrætsforening for mennesker både med og uden handicap.  

- På den måde ønsker vi at bidrage til inklusion og rummelighed ved at invitere en meget bred målgruppe indenfor, fortæller formand Søren Sørensen.

Vi kan lave idræt for alle

I mange år er der, også i Parasport Danmark, blevet talt meget om, at man i samfundet generelt skal blive bedre til at inkludere mennesker med handicap og funktionsnedsættelser. Men hvorfor ikke inkludere den anden vej, spørger LAVIA-formanden. For få steder er man så dygtige til inklusion, som i parasporten:  

- Når jeg synes, at vi kan bruges som inklusionsredskab, hænger det sammen med, at vi i handicapidrætten gennem mange år har oparbejdet nogle kompetencer. Vi kan noget, som man ikke umiddelbart kan i rask-idrætten, siger Søren Sørensen.

- Hvad er det?

- Vi kan lave idræt, hvor der er store forskelle på mennesker. Hvor vi ikke alle sammen kommer med samme forudsætninger. Det kan både være fysiske og psykiske forudsætninger.

LAVIA-formanden synes man nogle gange glemmer, hvor gode parasportklubber - som hans egen - faktisk er til inklusion og opfordrer til, at Parasport Danmark og andre bliver bedre til at tænke dem ind i nye inklusionstiltag:   

- Vi skal passe på, at vi ikke kyler barnet ud med banevandet, siger han.

Tolerance og rummelighed

I LAVIA København er man allerede begyndt at inkludere udøvere uden handicap, blandt andet i klubben bordtennis- og bueskydningsafdelingerne.  

- I bordtennisafdelingen har de kunnet tiltrække folk, fordi de har hørt, at her er rart at være, og at de kan spille bordtennis og få god modstand. Vores bueskytteafdelings formand Stine Le Fevre er landsholdsskytte i raskbueskydning, og det er et godt eksempel på at vi både kan rumme eliteskytter og breddeskytter, og skytter med og uden handicap, siger Søren Sørensen.  

I klubbens sitting-volley afdeling har man desuden samarbejdet med forsvaret om at tilbyde volleyball til krigsveteraner. Det det har givet nye medlemmer med fysiske handicap, PTSD og uden handicap.

- Den melding, vi får tilbage er, at de godt kan lide at komme hos os, fordi der er en tolerance og en forståelse for, at de kræver nogle lidt særlige forhold en gang imellem. Nogle af soldaterne er diagnosticeret med PTSD, og andre er ikke. Men de har jo symptomer og svært ved at tilpasse sig, og vi kan rumme dem.

Vi har en mission

I LAVIA København har man lige nu ikke tænkt sig at lave særlige tiltag for at tiltrække medlemmer uden handicap. Men ideen om at LAVIA København skal være en klub kun for mennesker med fysiske handicap er død.

- De tider er forbi. Nu skal vi videre. Og jeg tænker, at det er en proces der starter, siger Søren Sørensen.

- Tænker du, at I kan rumme mennesker, der ikke har et handicap, men måske stadig har lidt svært ved at finde sig til rette i almenidrætten?

- Det tror jeg. Det tror jeg virkelig, at vi kan, og der har vi en mission. Vi kan noget mere og noget andet end raskidrætten. Vi kan samle nogle af de grupper op, der er ude omkring. Og så mener jeg i øvrigt, og det er ikke noget, vi er specialister i endnu, at vi skal blive bedre til at skabe tilbud for alle de diagnosemennesker med ADHD, autisme, osv, der er rundt omkring. For de savner tilbud, slutter Søren Sørensen.