Parasport Danmark logo hvid.png

Ny bog fortæller den danske PL-historie

”De Paralympiske Lege – set med danske øjne,” fortæller historien om den danske deltagelse ved de Paralympiske Lege siden debuten i 1968. Vi har talt med bogens forfatter Jens Boe Nielsen, næstformand i Parasport Danmark og tidligere landstræner i svømning.

Ny bog fortæller den danske PL-historie

Hvorfor skrive en dansk bog om de Paralympiske Lege?

 - Den direkte anledning til bogen er, at Parasport Danmark (tidl. Dansk Handicap Idræts-Forbund) blev skabt for 50 år siden i år. Udviklingen inden for parasporten sker hurtigt, og jeg synes, at det er vigtigt at dokumentere den – også nu, hvor langt de fleste deltagere jo er i live.

Hvad har overrasket dig mest, mens du har gravet dig gennem mere end 50 års paralympisk historie? 

Det har været interessant at følge, hvordan deltagelsen i den fysiske aktivitet opstod på hospitalerne (især med behandlingen af rygmarvsskadede soldater i foreningen International Stoke Mandeville Games Federation (ISMGF)) og i patientforeningerne for de forskellige typer af handicap, til at blive lagt i selvstændige nationale idrætsorganisationer. Og jeg har været lidt overrasket over, hvor vanskeligt det faktisk har været at få organisationerne til at arbejde sammen og overlade aktiviteterne til de uafhængige nationale organisationer. 

Hvilke lege har været de mest skelsættende?

 - Det var naturligvis en bedrift, at legene kom i gang i 1948, og at de begyndte at følge de Olympiske Lege uden for England fra 1960. De mest skelsættende lege blev afviklet i Arnhem i Holland 1980. Organisationskomiteen løsrev sig helt fra ISMGF, som havde været ansvarlige for alle tidligere lege, og arrangerede, hvad de selv kaldte Olympic Games for the Disabled for alle fysiske handicapgrupper. Det var altså første gang, at alle havde mulighed for at deltage. Der blev et pænt overskud, og det blev bl.a. brugt til at skabe en koordinationskomité, som i de følgende år skabte grundlaget for dannelsen af IPC – den Internationale Paralympiske Komité. 

 - Desuden kan man nævne legene i 1988 i Seoul. Det var første gang siden 1964, at legene blev afviklet i samme by og i samme faciliteter som de Olympiske Lege, og koreanerne havde den samme organisationskomité til begge lege. Siden dannelsen af IPC og legene 1988 er OL og PL afviklet i samme faciliteter med nogle ugers mellemrum. 

Legene har jo haft en stor betydning ift. idræt for mennesker med handicap. Men har de også en bredere handicappolitisk betydning? 

 - Legene har i stigende grad vakt opmærksomhed i befolkningerne rundt omkring. Især har de lande, som har været værter for OL og PL mærket væsentlige holdningsændringer i forhold til mennesker med et handicap. Således viser en undersøgelse fra 2018 f.eks., at der i England, som følge af PL i 2012, dels var kommet en million flere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet og dels, at 80% af englænderne havde ændret deres syn på mennesker med et handicap. 

 - I Danmark kan man også meget tydeligt registrere et holdningsskifte, når man læser aviserne over tid. I 1960'erne og 1970'erne er der næsegrus beundring, hvis en handicappet bare deltager i idræt og grundsynspunktet er ofte: "Hvor er det dog dejligt, at de handicappede kan have glæde af deltage på trods af deres handicap". Men hen over årene skifter optikken fra at have fokus på, at det er handicappede, som dyrker idræt til, at det bliver idrætsudøvere, som "blot" tilfældigvis har et handicap. Idrætten har således bidraget til, at fokus nu er på udøvernes muligheder og præstationer frem for på deres begrænsninger og handicap.

Du har jo selv deltaget ved legene som svømmetræner. Hvad er dit største minde?

 - Jeg var med i 1984 og i 1988 som træner for svømmelandsholdet. Det var en periode, hvor vi fik omkring 30 svømmere til at træne med i almensvømmeklubberne, og udviklingen gik hurtigt. Jeg synes, at vi flyttede grænser hele tiden, og det var fantastisk at arbejde sammen med en stor gruppe ambitiøse udøvere, som satte sig mål i 1984, som skulle opnås i 1988. Legene i 1988 var på alle måder fantastiske: Rammerne, afviklingen, begejstringen hos koreanerne og de mange udøvere. Det er i det hele taget noget, som de mange udøvere, jeg har interviewet, også bemærker sig, og som næsten står stærkere end resultaterne og medaljerne: Åbningsceremonien, mødet med atleter fra andre lande og deltagelsen i konkurrencerne med andre dygtige udøvere. 

En dansker fandt på Paralympics

Det var den danske læge Fin Biering Sørensen, der foreslog navnet ”Paralympic Games” ved et internationalt møde i starten af 1980erne, og legene skiftede officielt navn i 1988. Trods sit danske ophav gik der endnu et par årtier før navnet Paralympiske Lege blev almindeligt brugt i Danmark – her blev de i mange år omtalt som Handicap-OL.

”De Paralympiske Lege – set med danske øjne” udkommer den 29. oktober. Bogen kan købes online på www.universitypress.dk og fysisk hos alle relevante boghandlere.