2000-2009: Hjemmebanefordel

– Det var bare fedt at være på hjemmebane, siger kørestolsrugbyspilleren Thor Johansson om europamesterskaberne i Middelfart i 2005, hvor han var viceanfører for Danmark.

– Tilskuere, forbund, familie, venner og en selv har store forventninger. Man ved, at mange har gjort en indsats for, at det skal blive godt, og dem skylder man noget nede på banen. Og opbakningen fra tilskuerne er motiverende.

Europamesterskaberne blev en succes: Danmark taklede en flot fjerdeplads hjem, mediedækningen var flot, salen var fyldt til finaledagene, og sporten fik et stort skub fremad.

– EM gav mange en introduktion til sporten, og efterfølgende kom der flere spillere og flere klubber til. Så vi kunne konstatere, at det havde en effekt på rekrutteringen, siger Thor Johansson.

”Vi tør og vi kan”

Et internationalt mesterskab i Danmark hvert ikke-paralympisk år. Det var den vision, DHIF’s Eliteudvalg og bestyrelse formulerede i årene efter EM i kørestolsrugby i 2005, og som de bakkede op ved at ansætte forbundets første eventkonsulent. Med til at puste til ambitionerne var en regeringspulje på 260 millioner kroner til store idrætsbegivenheder i perioden 2008-2012 og etableringen af Sport Event Danmark, der skulle støtte op om store sportsevents.

– Vi skal nu turde byde ind på store arrangementer, så vi kan vise, at vi tør og kan, udtalte DHIF’s formand Karl Vilhelm Nielsen i Handicapidræts andet nummer i 2007, hvor elitechef Michael Mølgaard Nielsen gav et uforpligtende bud på en række stævner, Danmark skulle afholde indtil 2024.

Et bud, der indeholdt EM i kørestolsrugby i 2009 og VM i paracykling i 2011 – to mesterskaber, der siden blev realiseret sammen med en række flere:  to goalballmesterskaber i Assens i 2010 og 2011, VM i kørestolsrugby i Odense i 2014, EM i parabordtennis i 2015 i Vejle, EM i kørestolsrugby 2019 i Vejle og om et års tid VM i kørestolsrugby 2022 – igen i Vejle.

Mesterskaber som løftestang

Mesterskabssatsningen havde rod i Eliteudvalget, men har vist sig at have fordele, der rækker ud over det elitære. Mesterskaberne blevet en måde at profilere parasporten på i forhold til sponsorer, medier og samarbejdspartnere og har tillige styrket idrætterne organisatorisk, rekrutteret nye medlemmer og hævet det idrætslige niveau.

Opmærksomheden på parasporten er ofte koncentreret om de Paralympiske Lege, men hjemmebanemesterskaberne giver nye muligheder for at gøre parasporten synlig. Den foreløbige kulmination kom ved EM i kørestolsrugby i Vejle i 2019, hvor tusinde betalende fans på lægterne udgjorde en fantastisk kulisse, og man for første gang måtte melde udsolgt og afvise folk i døren.

– Det handler ikke bare om at afvikle en event, men også om at optimere på de afledte effekter, der kan smitte af på parasporten generelt. En stor event er en løftestang for de andre områder, vi arbejder med i forbundet, siger Torben Nygaard, der var eventchef for EM i 2019 og igen er det for VM i 2022.

Parasport Danmark, som forbundet skiftede navn til i 2016, har brugt de store stævner til f.eks. at rekruttere til idrætterne, styrke parasporten i lokalområdet, brande parasporten og etablere nye samarbejder med f.eks. kommuner, virksomheder og specialforbund. Ved EM i kørestolsrugby i Vejle blev der bl.a. afholdt sponsorarrangementer, man samarbejdede med Egmont Højskolen og man havde 120 børn fra lokale SFO’er forbi for at prøve parasport. 

Og for både Parasport Danmark og det enkelte idrætsudvalg er der værdifulde erfaringer at hente:

– Vi har helt sikkert akkumuleret ekspertise over tid. Vi får tænkt flere ting ind og får et mere og mere professionelt setup. Vi er så heldige at have en organisation, hvor folk bliver i mange år, så mange af dem, der var med i 2005, er stadigvæk ansat og involveret i sporten, siger Torben Nygaard. Hvor forbundet tidligere havde en enkelt eventkonsulent tilknyttet, er der i dag etableret et helt eventteam.

Nye muligheder

Satsningen på store mesterskaber er et af flere eksempler på, at Parasport Danmark i det nye årtusinde har været dygtig til at byde sig til, når nye muligheder og samarbejdspartnere har vist sig.

Det ses i ambitiøse projekter som ”Skolesport Leg, Liv & Læring”, ” DIF Soldaterprojekt”, ”Special Olympics i almenidrætten”, ”Superleder”, ”Hvor svært kan det være” og ”Bevæg dig for livet”. I alle tilfælde er eller var ekstern finansiering og aktive samarbejdspartnere en del af projekterne, ligesom det er det ved de store mesterskaber.

Strategien har til dels været båret af økonomisk nødvendighed. Da amterne i 2006 blev nedlagt, forsvandt også forbundets amtskonsulentordning. Kulturministeriet sikrede en særlig paraidræts-konsulentordning, men fremadrettet har det været nødvendigt for Parasport Danmark i højere grad at satse på projekter, der finansieres via satsningspuljer og projektmidler.

Det har også betydet, at Parasport Danmark i endnu højere grad end tidligere har indgået partnerskaber og samarbejder med bl.a. DIF, DGI, specialidrætsforbund og kommuner. Heldigvis er parasporten også blevet en attraktiv legekammerat, efterhånden som inklusion er kommet højere op på den samfundsmæssige dagsorden – noget, som kommer til at sætte sit store præg på parasporten i 2010’erne.