Forsikring
Som medlem af Parasport Danmark er klubben automatisk dækket af følgende forsikringer:
1. En ansvarsforsikring, som dækker det erstatningsansvar, som din forening kan pådrage sig i forbindelse med sin virksomhed.
2. En lovpligtig og en frivillig arbejdsskadeforsikring. Den lovpligtige del dækker, hvis fx en af foreningens lønnede eller ulønnede trænere kommer til skade under udførelsen af trænerjobbet. Den frivillige del dækker, hvis en af foreningens frivillige ledere kommer til skade, mens han/hun virker for foreningen.
3. Psykologisk krisehjælp, som dækker, hvis personer i eller omkring foreningen involveres i en alvorlig hændelse – fx et ulykkestilfælde.
4. En idrætsrejseforsikring, som dækker foreningens medlemmer, instruktører og ledere på foreningsrejser til udlandet.
5. En retshjælpsforsikring, som dækker foreningens omkostninger i forbindelse med en retssag.
Se mere på www.idraettensforsikringer.dk