Parasport Danmark logo hvid.png

Atletik og RaceRunning

Atletik kan dyrkes af alle, og atletikdisciplinerne er de samme som i almenidrætten, dvs. løb, spring og kast. De fleste løbediscipliner foregår på en 400 meter-bane på et atletikstadion, mens spring og kast foregår i inderkredsen af banen. Atletik styrker din kondition, styrke, smidighed og koordination med forskellig vægtning, alt efter hvilke discipliner du dyrker.

Internationalt har Danmark stolte traditioner i atletik med et væld af medaljer ved de Paralympiske Lege. I konkurrencer klassificeres atleterne efter graden og typen af handicap. Der er både klasser for atleter med fysiske handicap, synshandicap og udviklingshandicap.

Du kan dyrke atletik på bredde- og eliteniveau, uanset om du har et fysisk handicap, et synshandicap eller et udviklingshandicap. For en række handicapgrupper er der særlige hjælpemidler og justeringer:

  • Personer med synshandicap løber sammen med seende guider. Atleten og guiden holder i hver sin ende af et kort bånd, mens de løber ved siden af hinanden.  
  • Personer i manuelle kørestole bruger specialbyggede racerkørestole i løbedisciplinerne (kørestolsrace). I kastedisciplinerne spændes kørestolsbrugere fast i en særlig kastestol.
  • Personer med benamputationer og lign. bruger særlige sportsproteser. 

 

RaceRunning

Personer med svære fysiske handicap, der f.eks. bruger elektrisk kørestol, kan dyrke RaceRunning, hvor man løber med støtte fra en specialbygget løbecykel – en såkaldt RaceRunner. RaceRunning er den mest udbredte para-atletikdisciplin i Danmark. Der afholdes hver sommer en stor international RaceRunning-camp på Frederiksberg.

Det er primært unge og voksne der går til para-atletik, men i RaceRunning findes der en del deciderede børnehold med udøvere helt ned til børnehavealderen.

 

KONTAKT

Mansoor Siddiqi
Mail: msi@parasport.dk
Mobil: 40 84 24 57