Parasport Danmark logo hvid.png

Sportslejr på Club La Santa

OBS: Sportslejren i november 2020 rykkes til 2021 grundet COVID-19. Mere information følger.

Sportslejr på Club La Santa
De 19 deltagere på sportslejren i 2019 fik prøvet kræfter med et stort udvalg af idrætter og aktiviteter. Her er der fælles opvarmning i morgensolen. Foto: Line Krag Mortensen

Sportslejren i november 2020 rykkes til 2021 grundet COVID-19. Mere information omkring ansøgning følger.


Bliv inspireret til at dyrke sport


Hvert år står Parasport Danmark for gennemførelsen af en sportslejr for 18-20 personer på Lanzarote. Sportslejren er blevet til med midler fra puljen 'Den gode oplevelse i et fællesskab med andre', der er en fælles pulje for personlige legater oprettet af Vanførefonden, Bevica Legater og Bevica Fonden.

Formålet er at give personer, der ikke er idrætsaktive og som er udfordrede af deres bevægelseshandicap og økonomi, mulighed for at stifte bekendtskab med parasport. Under opholdet introduceres deltagerne til et bredt udvalg af idrætstilbud, der skal medvirke til, at de efter hjemkomsten til Danmark involverer sig i foreningsidræt.

På sportslejren kan deltagerne blandt andet prøve svømning, kørestolsbasket og atletik. Under vejledning af Parasport Danmarks instruktører er der fokus på at give deltagerne mulighed for at finde en sportsgren, der passer til netop dem. Sportslejren er derfor en unik mulighed for deltagerne for at knytte tæt kontakt til engagerede trænere, der kan hjælpe med at gøre motion til en del af hverdagen hjemme i Danmark. 

Kørestolsbasket var en del af programmet.
Kørestolsbasket var en del af programmet.
Deltagerne blev introduceret til håndcykler.
Deltagerne blev introduceret til håndcykler.


Sportslejren 2020 (aflyst grundet COVID-19) 


I år finder sportslejren sted fra den 13. - 20. november 2020 på Club La Santa på Lanzarote.

Som deltager på sportslejren vil du hver dag blive introduceret til en række forskellige idrætsgrene. Du kan blandt andet prøve kræfter med svømning, atletik, tennis og basketball. Der vil i løbet af dagene være fællesmåltider, samt hygge om aftenen. Efter hjemkomsten tilbydes konsulenthjælp til opstart i en idrætsklub/forening. Der er derfor særligt fokus på at samle en gruppe deltagere, der gerne vil i gang i en lokal klub, men som mangler det sidste skub.

Deltagerne på sportslejren bliver friholdt for udgifter til flyrejse, ophold og sportsaktiviteter.


Vil du med?
Lyder det som noget for dig, så har du mulighed for at søge om deltagelse på sportslejren. For at komme i betragtning til turen er der en række kriterier, der indgår i rekrutteringen:

 - Bevægelseshandicap – nyskadede tilgodeses med udvalgte pladser
 - Ikke idrætsaktiv i forvejen
 - Økonomisk udfordret
 - Aldersgruppe 18-45 år 

Ansøgningsfristen til sportslejren er den 1. juli 2020.
Hvis du er interesseret i at deltage i sportslejren 2020 kan du ansøge online på: http://sportslejr.parasport.dk/

Kontakt
Har du spørgsmål til sportslejren, er du velkommen til at kontakte Torben Hahn Nygaard fra Parasport Danmark, der er projektleder på sportslejren:

Tlf.: 24 91 44 85
Mail: thn@parasport.dk


Hvad siger de tidligere deltagere om sportslejren?


”Sportslejren på La Santa har været en af de største oplevelser i mit liv. Jeg har lært utrolig meget om min krops muligheder, og nu ved jeg, at den kan mere end jeg nogensinde havde troet. Det har været en helt utrolig mulighed for mig,” Winnie Magnussen

”Jeg meldte mig til sportslejren, fordi jeg synes, at det kunne være spændende at finde ud af, hvor meget jeg rent faktisk kan og måske finde ud af noget, som jeg kan fortsætte med derhjemme,” Sanne Thorup Rasmussen

Jeg synes, det var rigtig fedt at kunne prøve en masse forskellige sportsgrene af. Det var lettere at kaste sig ud i nye ting, end hvis man tog ned i en tilfældig sportsklub i Danmark. Det gjorde ikke noget hvis man fejlede, og der blev hurtigt fundet alternative metoder, så alle kunne være med,” Emil Hougaard

Læs om Max der overvandt sin vandskræk på sportslejren her.
Læs om Sanne, der oplevede et unikt fællesskab på sportslejren her. 

 

Styrketræning i solen.
Styrketræning i solen.
Kørestolstennis.
Kørestolstennis.


Puljen 'Den gode oplevelse i et fællesskab med andre'


Puljen er en fælles pulje for personlige legater, som er oprettet af Vanførefonden, Bevica Legater og Bevica Fonden. Formålet med puljen er at give mennesker, der er udfordret af deres handicap og økonomi, mulighed for gode oplevelser sammen med andre. Den bærende tanke er, at vi alle bliver stærkere og får mere overskud og glæde gennem sociale fællesskaber. Puljen uddeles i regi af Egmont Højskolen, Dansk Handicap Forbund og Parasport Danmark.

Med midlerne fra puljen har Parasport Danmark skabt sportslejren, hvor puljens formål kan blive båret ud i livet, kombineret med Parasport Danmarks mål om at få flere fysisk udfordrede i gang med at dyrke idræt.

Fællesbillede fra sportslejren 2019.
Fællesbillede fra sportslejren 2019.