Parasport Danmark logo hvid.png

Idræt der tæller

En nem og sjov vej til mere hverdagsbevægelse på bosteder, væresteder og aktivitetscentre.

'Idræt der tæller' er en videobaseret bevægelseskampagne målrettet bosteder, væresteder og aktivitetscentre. Videoerne viser simple aktiviteter, som medarbejdere og borgere på bosteder og væresteder udfører sammen, der hvor de befinder sig enten indendørs eller udendørs. 'Idræt der tæller' er målrettet både borgere på handicap- og psykiatriområdet, og kampagnen er gratis at deltage i.

Hvordan?

  • I udvælger 2-3 tovholdere på bostedet/værestedet, som modtager videoerne på mail hver uge i 20 uger. Videoerne varer ca. 10 minutter.
  • Videoen guider med en gennemgående instruktør dagens aktivitet, som udføres af både medarbejdere og beboere, mens videoklippet kører. Aktiviteterne favner bevægelse bredt set, og de fleste kan både udføres inde og ude.

Aktiviteterne har blandt andet fokus på både høj og lav puls og nogle af aktiviteterne er siddende. Alle tager hensyn til, at I kan holde afstand og ikke dele rekvisitter. 'Idræt der tæller' kræver få rekvisitter, fx kuglepen og papir. I får en samlet rekvisitliste på mail i begyndelsen af forløbet, og med de enkelte videoer følger en specifik rekvisitliste.

I modtager også to A3-plakater til print, som giver et visuelt billede af øvelserne, hvor langt kampagnen er løbet, og hvor mange gange bostedet/værestedet har gennemført de enkelte videoer.

'Idræt der tæller' er udviklet af Bevæg dig for livet – Parasport og Idræt for sindet i samarbejde med Aalborg Kommune.

Kontakt
Vil du høre mere om kampagnen, eller ønsker du at deltage, skal du kontakte projektleder Sarah Pedersen på mail spe@parasport.dk eller tlf. 26 84 77 82. Frist for tilmelding er den 30. november.