Fem klubber tildelt støtte fra JYSK Aktivitetspulje
Der er udvalgt fem beløbsmodtagere blandt de medlemsklubber, der havde søgt JYSK Aktivitetspulje pr. 1. maj. Næste ansøgningsfrist er 1. september.
Hvert kvartal uddeles fem gange 5.000 kr. fra JYSK Aktivitetspulje. Denne gang er der givet støtte til både indkøb af idrætsrekvisitter, jubilæumsfejring og sociale arrangementer. De fem klubber, der får støtte i denne ombæring, er:
- Slagelse Handicap Idrætsforening
- Goalball-Klub Odense Handicapidrætsforening
- HF Mors
- Helle Svømmeklub
- SVØM Slagelse Korsør
Puljen er på 100.000 kr. årligt, og der udloddes 5 x 5.000 kr. hvert kvartal og tildeles klubber, der er medlem af Parasport Danmark. Klubberne kan søge om støtte til aktiviteter, herunder rekrutteringstiltag, sociale klubaktiviteter, deltagelse i stævner, som klubben ikke normalt deltager i m.v. Der kan også søges om støtte til eksempelvis indkøb af rekvisitter.
OM JYSK AKTIVITETSPULJE
JYSK Aktivitetspulje er oprettet som en del af JYSK's hovedsponsorat af Parasport Danmark.
Læs mere om JYSK Aktivitetspulje her.
Læs mere om JYSK's hovedsponsorat her.
HVORDAN ANSØGER MAN?
Man ansøger om støtte via dette link: Ansøgning til JYSK Aktivitetspulje.
De kommende ansøgningsfrister i 2023 er den 1. september og den 1. november.