Venner i kamp
Tag med til mesterskaberne i powerchair football og mød de unge talenter Albin og Tristan, der er fjender på banen, men venner udenfor.
Tekst: Kristian Bang Larsen
Foto: Lars Møller
De elektriske kørestole summer hektisk hen over gulvet i Ballerup Super Arena, og når de svinger om sig selv og rammer den store plasticbold, høres et fladt klask, ikke ulig lyden af en fodbold der sparkes til.
Vi er til anden runde i forbundsmesterskaberne i powerchair football, og på banen dyster to venner. På det forsvarende mesterhold Aarhus Rolling Devils patruljerer 16-årige Albin Vognsen som center, og på samme position spiller hans to år yngre kammerat Tristan Faravola for værterne Ballerup-Skovlunde.
Det er ingen lige kamp.
Aarhus Rolling Devils har under ledelse af Henrik Rye Rasmussen, der både er klub- og landstræner, udviklet en pasningsstærk stil, med mange hurtige kombinationer. Det har lige nu gjort ”djævlene” til Danmarks bedste hold. Albin Vognsen stopper alle tilløb til Ballerup-omstillinger med veltimede indgreb, og som en anden Christian Eriksen i kørestol lægger han præcise afleveringer frem til sine angribere.
Tristan Fravola og de øvrige Ballerup-Skovlunde-spillere har det svært, og i kamp mod flere landsholdsprofiler, må det unge talent bruge de fleste af kræfterne på at forsvare eget mål. Hjemmeholdet har mistet flere spillere de senere år, og er i hvad de selv betegner som en genopbygningsfase. Det er spil til et mål.
- Det er lidt hårdt, for jeg spiller for at vinde. Men man vænner sig til det, og vi har rykket os meget fra sidste sæson, fortæller Tristan Faravola efter kampen, som Ballerup-Skovlunde taber 0-8.
De to drenge har kendt hinanden længe, og har ofte været på sommerlejre sammen på Muskelsvindfondens feriecenter Musholm.
- Jeg kender Tristan, fra da vi var helt små. Det var mig der fik ham til at starte. Vi var på sommercamp, og da han interesserede sig for fodbold, sagde jeg, at det var en fed sport, og at han bare skulle starte, forklarer Albin.
Vigtige mesterskaber
Den fede sport powerchair football er én af flere mindre holdidrætter for brugere af elektriske kørestole. Man spiller fire mod fire i specialbyggede el-kørestole, med et rektangulær metal-fodskærm forrest på stolen, som spillerne ”sparker” til den store bold med. De ikke så meget kører ind bolden, som svinger deres stole halve og hele gange rundt om sig selv, for at ramme dem med siden af skærmen med maksimal kraft. Det kan de bedste med fintunet timing og stor præcision.
Der er kun tre klubber og i alt seks hold ved mesterskaberne, og da turneringen er delt i to divisioner, er det de samme to hold man spiller mod i hver af de otte FM-runder. Det til trods, er både Albin og Tristan superglade for at der er en turnering i Danmark.
- Det betyder sindssygt meget. Hvis vi ikke havde konkurrence i Danmark, ville vi ikke have muligt for at konkurrere internationalt, siger Albin, der både spiller Champions League med Aarhus og er på landsholdet.
- Det er fedt, at der er et danmarksmesterskab, fordi det godt med konkurrencen. Nogle gange har jeg et familiearrangement samtidig, men så prioriteter jeg det her, fordi jeg rigtig gerne vil det, siger Tristan.
For de to unge, ambitiøse spillere er sporten og sejrene vigtige. Men det er det sociale også.
- 100 %, siger Albin. - Når det er de samme man møder hver gang, får man jo også et forhold til hinanden. Og når man også spiller på landsholdet, ses man flere gange om måneden.
Engagerede familier
Forholdene i Ballerup Super Arena er også fine til en lille mesterskabsrunde. Banen er kranset af den smukke, ovale velodrom, hvor Danmarks bedste banecykelryttere træner og konkurrer, og på gulvet er der rigeligt plads de tre klubber og en lille interimistisk café, der byder på te, kaffe og parisertoast. Spillerne stiller på skift op for at kommentere, når kampene live streames på Facebook.
Blandt arrangørerne er Tristans mor, Lisbeth Højrup Faravola, der blandt andet står for fundraising til Ballerup-Skovlunde og er medlem af Parasport Danmarks powerchair football-udvalg. Mens hun peger rundt i salen, fortæller hun, at klubben primært er drevet af engagerede forældre:
- Min mand Fabio er træner, Helle, der er hjælpetræner, er mor til Andreas, og Kaspers mor Tove har været med lige fra starten af. Niels i den gule trøje er far til Daniel og vores mentale træner. Det kan vi godt have brug for, når taber hver gang, ler hun.
For klubben er udfordringen lige nu at få nye spillere. Tre af klubbens profiler er over den seneste tid flyttet til Aalborg, og i en lille klub med kun 10 spillere kan det mærkes.
- Vi har været igennem et større arbejde med at tiltrække nye spillere. Vi har holdt åbent hus-arrangementer, og har delt foldere ud på hospitaler og ortopædkirurgiske afdelinger, men det er ikke nemt. Det er vigtigt, at vi får nye spillere, for ellers dør sporten, fortæller hun.
Handicappet betyder ingenting
Hun og hendes mand lægger gerne de mange timer i det frivillige arbejde, for de kan se, hvilken forskel det gør for deres søn.
- Tristan får rigtig meget ud af det, både socialt og sportsligt. Han går i den lokale folkeskole i Vallensbæk hvor vi bor, og har det virkelig godt socialt i sin klasse, men det er fedt for ham også at have det her, fordi der er nogen der er i samme situation som ham. I sommers var han til et internationalt stævne i Geneve, og der fik han nogle venskaber på tværs af lande, blandt andet en engelsk dreng han stadig taler med via de sociale medier, siger Lisbeth Højrup Faravola.
- Jeg er glad for, at der er en sport som den her for os med handicap, så man ikke bare sidder inde og laver ikke noget. At man faktisk kommer ud, siger Tristan selv.
Også for Albin Vognsen er powerchair football den helt rigtige sport:
- Jeg elsker fodbold, og jeg vil gerne spille en holdsport, hvor jeg ikke behøver at tænke på mit handicap overhovedet. Powerchair football er god for alle - et godt eksempel er, at den bedste i verden, har et sindssygt lavt funktionsniveau. Alle kan spille, siger han.
- Fodbolden giver mig noget at se frem til, og som jeg kan snakke med mine venner med. Lige så vel som de skal spille kamp i weekenden, så kan jeg også sige, at jeg skal spille kamp, og der kan man vinde danmarksmesterskabet. Jeg skal også spille Champions League til sommer. Der kommer rejser, og man kan konkurrere mod andre lande og møde nye mennesker, slutter han.