I regnbuetrøjen

”Jeg elsker at træne”
Emma Lund er småsyg i dag. Kort efter VM kolliderede hun under en træning med en lygtepæl med 32 kilometer i timen, og siden har hun raget en sommerinfluenza til sig. Efter et forår og en sommer, hvor hun har presset sin krop som aldrig før, har den krævet en pause.

Men på FaceTime-forbindelsen fra hendes lejlighed på Østerbro i København er den nykårede verdensmester med de markante briller og det store smil livlig og snakkesalig. Hun er født med cerebral parese, der manifesterer sig i lidt ukoordinerede ryk med lemmerne og stemmens milde dræven.

Den 26-årige københavner er fra en sportsglad familie, hvor både hendes forældre og søster er seriøse motionister, der løber og cykler meget. Selv startede hun også tidligt med at træne. Hun fortæller, at hun løb sit første femkilometerløb som seksårig. Hun har altid været glad for at presse sig selv, også fordi træningen hjælper hende med at kontrollere de uregerlige muskler.

Hendes handicap betød, at det meste træning foregik inden for i træningscenteret, hvor hun spinnede og styrketrænede, snart fire-fem gange om ugen. Men når de andre i familien cyklede i naturen, kunne hun ikke være med.

– Jeg har altid villet passe ind i min familie, men har ikke kunnet cykle med på deres ture. Så har jeg siddet irriteret og hørt om deres cykelture og tænkt, at ’jeg ville altså godt have været med’, fortæller hun.

Så i 2018 opsøgte hun Parasport Danmark for at høre, om de kunne lære hende noget om at køre på tohjulet cykel. I stedet blev hun inviteret til en landsholdssamling på Musholm, hvor hun mødte landstræner Jesper Hvalsøe og blev introduceret til den trehjulede trike-cykel. ’Det bliver let’, tænkte hun, for til daglig kørte hun på en Nihola-cykel med to hjul og lad foran.

– Hold kæft, hvor var den svær. Det er en racercykel, så du kan mærke alle bumpene på vejen, og når det hælder bare lidt, skal du kompensere med kroppen. Svingene er stadig svære for mig, og selv når du kører lige ud, skal du have i hvert fald en hånd på rattet, for den er så ustabil og fintfølende, forklarer hun.

Fri på cyklen
Trods begyndervanskeligheder på cyklen så landstræneren potentialet i Emma, og hun blev hurtigt en del af landsholdsbruttotruppen. Selv om hun dengang langt fra havde niveauet til at køre internationale løb, var det stadig motiverende endelig at kunne cykle på en racercykel og samtidig at være en del af landsholdet.

– Jeg kan lide at være fri, og det er fantastisk at kunne cykle ude i den friske luft og nyde naturen. Og så det at jeg kunne cykle med min familie. Og når man kan se, at man rykker sig, og at der er et mål forude, EM, VM, PL eller hvad det nu er, så kommer der bare mere gnist og gejst, siger hun.

Motivation havde hun fra begyndelsen masser af.

– Jeg tænkte, at jeg fandeme skulle give den gas. Jeg ville vise alle andre, at jeg godt kunne. Det tror jeg, at der er meget af i parasporten. Jeg skulle vise alle de nederen mennesker, der siger, at du ikke kan, eller at du ikke må, eller at du er handicappet, at jeg kunne!

Ud af det blå
For lidt over et år siden kom så det store internationale gennembrud. Over sommeren 2022 vandt hun først EM-bronze i enkeltstart i Østrig og siden VM-bronze ved linjeløbet i Canada. For hendes konkurrenter og andre, der følger paracykling, kom hun ud af det blå. Hvem var den unge dansker med de mange watt i benene? På det tidspunkt havde Emma Lund cyklet i under fire år, men de mange år i træningscenteret og på spinningscyklen havde været god forberedelse.

– Jeg har skullet lære min cykel at kende, men ellers var jeg ret godt klædt på som cykelrytter, fordi jeg er vant til at træne næsten hver dag, fortæller hun.

Det sidste år har hun så brugt på at intensivere og professionalisere sin træning.

– Jeg er stoppet på mit studie som sygeplejerske for at fokusere på cyklingen og er siden januar blevet støttet af Team Danmark. Her de sidste tre måneder har jeg set min træner Mikkel Justesen fra Cykling Power ugentligt, hvad der har gavnet mig helt vildt meget. På den måde bliver jeg også mere og mere seriøs oppe i hovedet omkring det, fortæller hun.

Men der har også været meget at lære: teknikken på cyklen, hvor hun stadig kæmper med svingene, hvordan man taktisk griber et linjeløb an, at formtoppe på de rigtige tidspunkter og at lære at restituere ordentligt, når man har CP. Hun kan godt se sig blind på træningen, fortæller hun.

– Det er vigtigt for mig at huske på, at jeg godt må skeje lidt ud en gang imellem, så jeg ikke ender med at lukke mig inde i min egen verden. Jeg har også brug for at være der for mine venner og min kæreste, for det er dem, der giver mig motivation, når træningen er træls, og jeg bare ikke orker. Nu, hvor sæsonen er slut, har jeg givet mig selv lov til at nyde livet lidt. Det gør næsten ondt at sige det, men nu må jeg godt tage et glas vin en gang imellem uden at have dårlig samvittighed. Så man også bliver et menneske igen, ler hun.

”Jeg er klar”
I det kommende år skal Emma køre i legendariske regnbuetrøje, der tilhører cykelsportens verdensmestre, og hun glæder sig til at vise den frem på de danske landeveje. Både for sin egen og for dansk paracyklings skyld.

– Jeg vil godt flage lidt med den, for der er ikke så mange andre, der kører tricykel. Jeg vil jo gerne have, at der kommer flere paracykelryttere til, siger hun.

Og om et lille år venter – om alt går efter planen – den største udfordring i hendes korte, eksplosive cykelkarriere: de Paralympiske Lege i Paris 2024. Danmark har allerede sikret to kvotepladser i paracykling, og meget skal gå galt, hvis ikke Emma Lund får den ene plads.

På sit værelse har hun lavet et lille motivationshjørne med blandt andet medaljer, stævnebamser, mindefoto og en løbstrøje hængt op på væggen.

– Så får jeg motivation hver dag, når jeg kommer ind og ser det. Jeg ved, hvor hårdt jeg har kæmpet indtil nu – det her bliver endnu hårdere, og det er jeg klar på. Fuck, jeg skal bare have den guldmedalje!