Parasport Danmark logo hvid.png

Pengelympics

Globale virksomheder står i kø for at sponsorere de Paralympiske Lege.

Pengelympics
Ved pausen i årets Super Bowl i USA fortalte Toyota den paralympiske svømmer Jassica Longs historia gennem en smuk og rørende reklame.

Toyota. Visa. Samsung. Det er globale gigantvirksomheder der gennem sponsorater poster penge i de Paralympiske Lege, der er blevet en attraktiv begivenhed at blive associeret med.

Siden PL i London i 2012 har den Internationale Paralympiske Komite (IPC), der står bag legene, mere end fordoblet deres indtægter fra sponsorer og salg af tv-rettigheder, så de sidste år lå på den gode side af 90 millioner kroner.

Inden de Paralympiske lege i Tokyo gik i gang, talte Parasport med IPC’s kommercielle direktør Alexis Schaefer, om hvorfor legene er blevet mere attraktive som samarbejdspartner for globale virksomheder.

- Flere virksomheder er mere seriøse omkring mangfoldighed og inklusion. Og hvis du vil vise, at du er seriøs omkring dit engagement i forhold til inklusion af mennesker med handicap, så er det naturligt at se mod de Paralympiske Lege, siger Alexis Schaefer.

Over hele verden bliver forbrugere mere bevidste og stiller større krav. Det bliver stadig vigtigere, at virksomheder tager et socialt ansvar, og at støtte parasporten er en måde at gøre det på, forklarer han:  

- Den research vi har lavet med vores partnere, fortæller os, at virksomheder der involverer sig i parasport bliver set som socialt ansvarlige, og bliver mere attraktive som arbejdspladser. Selv på produktsiden er der indikationer på, at kunderne ser mere positivt på dine produkter hvis du støtter de Paralympiske Lege. Så det er et blødt, socialt element, der har en hård, håndgribelig indvirkning på dine forretningsmål.

Det bliver også stadig mere normalt for virksomheder at støtte både de Olympiske og Paralympiske Lege. Både fordi det er blevet et dårligt signal at sende, at man gerne vil støtte atleter uden handicap, men ikke atleter med, men også fordi de Paralympiske Leges stærke inklusionsprofil gør dem attraktive i sig selv.

- Procter and Gamble har f.eks. længe arbejdet med OL, og er nu gået ind i PL. En af søjlerne i deres strategiske arbejde med legene er inklusion og tilgængelighed, og på det område bliver PL den drivende kraft, siger Alexis Schaefer.

PL skaber rollemodeller

De Paralympiske Lege er på en gang en stor sportsbegivenhed og en bevægelse, der fremmer inklusion og mangfoldighed. Det er ifølge Alexis Schaefer en unik position at have. Andre store sportsbegivenheder har ikke den samme stærke socialt ansvarlige profil, mens andre ”gode sager” sjældent har den store mediedækning og de positive historier, som PL rummer.

- Synlighed er vigtigt, men det er også vigtigt at skabe positive historier og rollemodeler. Ofte, når ser du et menneske med et handicap i medierne, er det knyttet til noget negativt. Og selvfølgelig skal vi tale om de problemer mennesker med handicap står overfor, men samtidig vil vi gerne tale om evner og talent. Bare fordi du f.eks. er lav, kan du stadig have fantastisk forstand på økonomi, for nu at bruge jeres formand som eksempel, siger IPC-direktøren.

Han fortæller, at de succesfulde Paralympiske Lege i London i 2012 var med til at ændre synet på mennesker med handicap i Storbritannien, og at der i årene efter legene kom en million flere mennesker med handicap i arbejde på de britiske øer.

- Dækningen af legene og alt det der skete omkring dem, muliggjorde andre forandringer, pointerer han. 

Danmark halter efter

Generelt kan man se, at både kendskabet til og interessen for de Paralympiske Lege globalt set er steget markant over de sidste 5-10 år, og det hænger sammen med en øget mediedækning hvor de Paralympiske Lege nu har et akkumuleret TV-publikum på over 4 milliarder seere.

Herhjemme har Parasport Danmark dog ikke oplevet den samme vækst i sponsorer som IPC, og mange af de virksomheder der støtter parasporten i Danmark, har stadig en direkte interesse i handicapområdet. De store virksomheder der vil tale ind i en mangfoldighedsdagsorden, synes snarere at orientere sig mod andre områder, som f.eks. seksuelle eller etniske minoriteter.      

Alexis Schaefer understreger, at man for at forklare den forskel er nødt til at se på hvad der er specifikt for Danmark, måde mht. samarbejdspartnere, partnerskabsstrukturer og hvordan legene bliver dækket i medierne.

- Jeg ved ikke nødvendigvis nok om danske forhold til at kunne kommentere på jeres situation, men overordnet kan man sige, at i de lande hvor mediedækningen vokser, der vokser den kommercielle interesse parallelt, siger han.  

- Så uden at kritisere DR for meget, så har det undertiden været et forhold med udfordringer. Nu gør DR mere, og de har også bedre planer for Tokyo end de havde for Rio, men de havde også hvad man kunne kalde en langsom opvågnen i nogle år. Og det er nogle gange den udfordring vi har. Vi er nødt til at kunne tale om fremtidige muligheder og ikke altid forsvare os mod tidligere erfaringer, for de Paralympiske Lege er vokset så meget, at det ikke giver mening bare at se på fortiden.

Synlighed skaber forandringer

Så synlighed er enormt vigtigt – både fra et kommercielt perspektiv, men også når det handler om at skabe et mere inkluderende samfund.

- Du er nødt at ramme folks hjerner og hjerter, hvis du vil skabe forandringer i forhold til inklusion og tilgængelighed. Du er nødt til først at blive opmærksom på en problemstilling, og kunne relatere til den, før du rent faktisk kan og vil gøre noget ved den. Og der er de Paralympiske Lege og parasport vigtigt, fordi de skaber synlighed, slutter Alexis Schaefer.  

DIF: Vi er glade for mediedækningen  

Det var Danmarks Radio der havde købt TV-rettighederne til de Paralympiske Lege, og statsradiofonien leverede en ambitiøs dækning. Under legene var der livetransmissioner hver dag i tidsrummet 7-15, ofte med tidligere PL-deltagere som ekspertkommentatorer, og tidligt på aftenen blev der samlet op i liveprogrammet 'Guld til Danmark'.

- Jeg oplever, at DR er gået seriøst til opgaven og har lavet en rigtig fin dækning, lyder det DIF’s Louise Dyring Mbae, der var presseansvarlig under PL.

DR var det eneste danske medie (ud over Parasport, selvfølgelig!), der var til stede i Tokyo under PL, men Louise Dyring Mbae erklærer sig alligevel tilfreds med den samlede danske mediedækning af legene.   

- TV2 har vist stor interesse og har haft flere atleter i studiet, Jyllandsposten har haft nogle flotte portrætter, og vi har haft et godt samarbejde med nyhedsbureauet Ritzau, som vi har hjulpet med citater, som de så har brugt i deres løbende pressemeddelelser. Så det er mit indtryk, at der er en hel del medier der ikke har været til stede i Tokyo, men som egentlig har dækket det fint, siger hun.