Parasport Danmark logo hvid.png

Atletik og RaceRunning

Atletik kan dyrkes af udøvere med alle former for handicap, og disciplinerne er som i almenidrætten løb, spring og kast. De fleste løbediscipliner foregår på en 400 meter-bane på et atletikstadion, mens spring og kast foregår i inderkredsen af banen. Atletik styrker din kondition, styrke, smidighed og koordination med forskellig vægtning alt efter hvilke discipliner, du dyrker.

Internationalt har Danmark stolte traditioner i atletik med et væld af medaljer ved internationale mesterskaber og de Paralympiske Lege. I konkurrencer klassificeres atleterne efter graden og typen af handicap. Der er både klasser for atleter med fysiske handicap, synshandicap og udviklingshandicap. Atletik er en Special Olympics-idræt og er en fast del af programmet på Parasport Danmarks idrætsfestival for udøvere med udviklingshandicap samt ved Special Olympics World Summer Games.

Atletik løbere i tæt kamp om placering

Du kan dyrke atletik på bredde- og eliteniveau, uanset om du har et fysisk handicap, et synshandicap eller et udviklingshandicap. For en række handicapgrupper er der særlige hjælpemidler og justeringer:

  • Personer med synshandicap løber sammen med seende guider. Atleten og guiden holder i hver sin ende af et kort bånd, mens de løber ved siden af hinanden.  
  • Personer i manuelle kørestole bruger specialbyggede racerkørestole i løbedisciplinerne (kørestolsrace). I kastedisciplinerne spændes kørestolsbrugere fast i en særlig kastestol.
  • Personer med benamputationer og lign. bruger særlige sportsproteser. 

 

KONTAKT

Idrætskoordinator Anders Dehlholm
Mail: dehlholm@yahoo.dk
Tlf: 61 33 16 77

Idrætskontakt Mansoor Siddiqi
Mail: msi@parasport.dk
Tlf: 40 84 24 57

Hvem skal du kontakte?
Idrætsudvalget står for administration og udvikling af idrætterne i Parasport Danmark og er den primære kontakt for medlemsklubber og personer, der har spørgsmål om fx turneringsvirksomhed og landsholdsaktiviteter, som ikke har elitestatus, regler og informationer samt budgetter og landsmøder.
De fleste idrætter uden et idrætsudvalg får udpeget en idrætskoordinator, der i samarbejde med klubber og idrætskontakten varetager idrætsudvalgets funktioner.
Idrætskontakten er idrætsudvalgets primære indgang til Parasport Danmarks organisation og kontakt ift. landsholdsaktiviteter med elitestatus.

RaceRunning

Personer med svære fysiske handicap, der fx bruger elektrisk kørestol, kan dyrke RaceRunning, hvor man løber med støtte fra en specialbygget løbecykel – en såkaldt RaceRunner. RaceRunning er den mest udbredte para-atletikdisciplin i Danmark. Der afholdes hver sommer en stor international RaceRunning-camp på Frederiksberg.

Det er primært unge og voksne der går til para-atletik, men i RaceRunning findes der en del deciderede børnehold med udøvere helt ned til børnehavealderen.

Racerunnere i tæt duel

KONTAKT

Idrætskontakt Mansoor Siddiqi
Mail: msi@parasport.dk
Tlf: 40 84 24 57