Idrætsforeninger i Thisted inviteres på parasport-kursus
For at skabe motiverende idrætsmiljøer for alle udbyder Thisted Kommune tirsdag den 6. juni kurset 'Idræt for mennesker med handicap eller særlige behov' til frivillige, trænere og ledere i lokale idrætsforeninger.
Thisted Kommune er seneste kommune til at udbyde Parasport Danmarks og DGI's fælles kursustilbud til det lokale foreningsliv. Det betyder at klubber, der har børn, unge og voksne med handicap eller særlige behov på deres hold og andre, der vil blive klogere på, hvordan man skaber gode rammer om parasporten, gratis kan få viden, tips og praktisk inspiration.
Kurset 'Idræt for mennesker med handicap og særlige behov' afvikles tirsdag den 6. juni fra kl. 17-20.30 i kursuslokalerne på Kirkegårdsvej 11 i Thisted. Programmet byder bl.a. på målgruppekendskab, cases fra hverdagen og et kig i værktøjskassen, og der er både teoretiske og praktiske oplæg, erfaringsudveksling og drøftelser mellem deltagerne. Undervisere er Dorthe Kock Ahrenkiel fra DGI og Zenta K. Johansen fra Parasport Danmark. Der er desuden let aftensmad og kaffe til kursisterne.
Læs mere om Parasport Danmarks kurser her.
Kontakt
Har du spørgsmål til kurser i Parasport Danmark?
Du er velkommen til at kontakte idrætskonsulent Teis G. Corneliussen.
Tlf. 51271 1760
tgc@parasport.dk