Parasport Danmark logo hvid.png

Special Olympics World Winter Games i Kazan er aflyst

Special Olympics International har fredag meddelt, at de som følge af den ulykkelige situation i Ukraine og Rusland aflyser Special Olympics World Winter Games, der skulle have været indledt den 21. januar 2023 i Kazan i Rusland.

Special Olympics World Winter Games i Kazan er aflyst

Aflysningen sker efter, at blandt andet Parasport Danmark i går meddelte Special Olympics International, at vi på grund af den nuværende krise ikke anså det for muligt, at legene i Kazan gennemføres.  

Det er naturligvis trist for mange tusinde atleter fra hele verden, heraf 12 fra Danmark, der har forberedt sig og allerede grundet coronapandemien har måttet se stævnet udskudt flere gange fra 2021 til 2022 og igen til 2023:
– Vi føler meget med atleterne, der har forberedt sig gennem lang tid og glædet sig til en kæmpe oplevelse. Men som situationen er nu, er det klart, at vi ikke kan forsvare at sende atleter til Rusland, og i det lys er jeg glad for, at Special Olympics International har truffet den nødvendige beslutning, siger John Petersson, formand for Parasport Danmark og Special Olympics Danmark.

Det næste store internationale stævne i Special Olympics-regi er sommerlegene Special Olympics World Games i 2023 i Berlin. I nationalt regi afholdes der Special Olympics Idrætsfestival i maj 2022 i Kolding.

Fakta
I alt var 12 danske atleter - et floorballhold og fire kunstskøjteløbere - udtaget til Special Olympics World Winter Games sammen med i alt ca. 2.000 atleter fra 108 lande. 
Læs mere: 12 danske Special Olympics-atleter skal til World Games i Kazan - parasport.dk

Det næste store internationale stævne i Special Olympics-regi er sommerlegene Special Olympics World Games i 2023 i Berlin. I nationalt regi afholdes der Special Olympics Idrætsfestival i maj 2022 i Kolding.

Om Special Olympics
Special Olympics er idræt for personer med udviklingshandicap eller generelle indlæringsproblemer, der i hverdagen er afhængig af særlige pædagogiske støtteforanstaltninger.
Special Olympics-organisationen blev stiftet af Kennedy-familien i 1968 og tæller i dag over fem millioner idrætsudøvere verden over. Parasport Danmark repræsenterer organisationen i Danmark og arbejder for at give personer med udviklingshandicap mulighed for at dyrke idræt i en forening og herigennem udvikle både sociale og sportslige færdigheder.
Læs mere på www.specialolympics.dk