Parasport Danmark logo hvid.png

Royal Run sætter fokus på parasporten

Den nationale løbefest Royal Run, der i år afvikles den 10. juni, har dedikeret et half-mile-løb på Frederiksberg Allé til Danmarks mest inspirerende idrætsudøvere.

Royal Run sætter fokus på parasporten
Mange idrætsudøvere med handicap deltog i Royal Run 2018. Foto Lars Møller

Både eliteatleter og motionister fra parasporten inviteres til at deltage i half mile-løbet, der afvikles på Frederiksberg Allé i tidsrummet 16.30-18.00 forud for 10 km-løbets start kl. 18.40. Parasport Danmark og arrangørerne bag Royal Run vil skabe en parasportsparade, hvor para-atleter fra mange forskellige idrætter og handicapgrupper stiller op i deres eget idrætstøj – håndboldspillere i håndboldtøj, atletikfolk i atletiktøj etc. Deltagerne vil både kunne gå og løbe distancen, der svarer til 800 m, og de vil blive opdelt i ”bølger” efter sportsgren med PL-stjernerne i spidsen af de forskellige grupper.

Praktiske oplysninger

  • Info om mødetid følger senere
  • Starten er lige efter Skt. Thomas Plads. Mål er lige før helleanlægget foran Frederiksberg Runddel.
  • Tilmelding skal ske til Ole Ansbjerg (oan@parasport.dk)
  • De 800 meter kan gennemføres gående eller løbende
  • Seneste tilmelding er søndag den 9. juni 2019
  • Deltagelse er gratis

Læs mere om Royal Run 2019 på www.royalrun.dk

Kontakt
Elitekonsulent Jonas Schmidt Christensen
E-mail: jsc@parasport.dk
Mobil: 21 25 30 78

Elitechef Michael Møllgaard Nielsen
E-mail: mmn@parasport.dk