Parasport Danmark logo hvid.png

Plads til flere spillere med handicap i klubberne

Et samarbejde mellem DBU og Parasport Danmark giver mulighed for både økonomisk støtte og eksperthjælp til fodboldklubber, der gerne vil starte eller udvikle fodboldtilbud til spillere med handicap eller særlige behov.

Gråsten Boldklub er blandt de klubber, som har et tilbud til børn og unge med handicap eller særlige behov.

Et handicap er ingen hindring for at spille fodbold. Det er filosofien i 65 klubber, som lægger græs til, at spillere med fysiske handicap, autisme og andre særlige behov kan snøre støvlerne og trække klubtrøjen over hovedet.

Men der er plads til flere klubber, som gerne vil gøre en forskel og tiltrække flere medlemmer. Medlemmer, som måske falder lidt uden for normen på klubbens hold, men som sagtens kan få succes med finter, målspark og highfives, hvis I får skruet det rigtige tilbud sammen.

Hvis jeres fodboldklub vil være med til at gøre en forskel for mennesker med handicap eller særlige behov, står DBU og Parasport Danmark klar til at hjælpe. Det kan fx være opstart af et nyt hold eller udvikling af et eksisterende hold for:

  • Spillere med udviklingshandicap, autisme og ADHD
  • Spillere med fysiske handicap (CP-fodbold eller Powerchair Football)
  • Spillere med andre særlige behov

Fodboldspillere med handicap i klubben
Det kan måske være svært at overskue, hvad det kræver at åbne klubben for eksempelvis autister eller spillere med udviklingshandicap. Måske ved I ikke, hvordan I finder spillere eller trænere, som vil stå for holdet, eller måske mangler I viden om mennesker med handicap. Men heldigvis behøver klubben ikke at stå alene og få kan adgang til flere forskellige tilbud for at få succes med opgaven. DBU og Parasport Danmark tilbyder:

  • 5.000 kroner til eksempelvis spillertøj, udstyr eller løn til træner
  • Mentor, som har erfaring med at træne spillere med handicap
  • Hjælp og sparring til for eksempel rekruttering af spillere

Det er en forudsætning, at klubben er medlem af DBU og er/bliver medlem af Parasport Danmark.

Download flyer med mere information.

Ansøgningsprocedure
Skal din klub være den næste, som tilbyder fodbold for mennesker med handicap eller særlige behov? Første skridt er at lave en kort ansøgning via dette link. I kan forvente at få svar inden for fire uger.

Kontaktperson
Stine Sloth Jensen, idrætskonsulent i Parasport Danmark
Tlf. 61 18 57 03
E-mail: ssj@parasport.dk