Parasport Danmark logo hvid.png

Parasport Danmark søger sportsansvarlig i parasvømning

Et nyt sportsligt setup skal sikre, at de danske parasvømmere fremover igen kan blande sig i verdenstoppen.

Parasport Danmark søger sportsansvarlig i parasvømning

Parasport Danmark søger en nøgleperson i parasvømning, der skal indtræde i en nyetableret struktur og være med til at sætte den sportslige retning. Det kortsigtede mål er at skabe en bred base af talentfulde svømmere med internationalt potentiale, der på sigt skal svømme med om medaljer ved de største internationale events og mesterskaber som EM, VM og de Paralympiske Lege.

Kerneopgaven for den nye sportsansvarlige, der også får titlen som landstræner i parasvømning, er at optimere det daglige setup for de danske parasvømmere gennem et stærkt fokus på samarbejde og talentudvikling med klub- og talenttrænere. Derudover får personen bl.a. hovedansvaret for Danmarks deltagelse ved internationale stævner og mesterskaber.

Stillingen er 18 timer om ugen, og Parasport Danmark søger en erfaren trænerprofil med et godt netværk. Ansøgningsfristen er 26. juli. 

Læs meget mere i stillingsopslaget her.

Kontakt
Idrætskonsulent Anne-Dorte Andersen 
Tlf. 2134 4424