Ny landstræner søges til Special Olympics Danmarks håndbolddamer
Vil du bruge din fritid på at at give voksne spillere med udviklingshandicap gode sportslige og menneskelige oplevelser ved træningssamlinger og stævner? Er du engageret i dine spilleres trivsel og udvikling uanset niveau? Så er landstrænerposten lige noget for dig.
Vores damelandstræner gennem seks år ønsker at give stafetten videre, og vi søger derfor en træner, der skal give voksne håndboldspillere med udviklingshandicap gode oplevelser ved træningssamlinger og stævner i og uden for landets grænser. Næste store mål er deltagelse ved Special Olympics World Games 2023 i Berlin. Du bliver en del af et trænerteam på to, hvor du har hovedansvaret for dameholdet.
Trænerrollen indebærer:
- Et meget tæt samarbejde med herrelandstræneren omkring træningssamlinger og stævner, herunder stævner for mixhold
- Udtagelse af spillere i samarbejde med Parasport Danmark
- Planlægning og afvikling af fællestræninger for spillere på forskelligt niveau
- Udvikle holdet såvel som den enkelte spiller under samlinger, stævner og via feedback
- Indgå i et tæt samarbejde med de udvalgte spilleres trænere og netværk
Jobbet er ulønnet, men der ydes skattefri godtgørelse og kørselsgodtgørelse.
Er det dig vi søger?
Læs meget mere om stillingen som Special Olympics håndboldtræner og hvordan du søger her.