Parasport Danmark logo hvid.png

Køb den danske PL-plakat 2024 og støt para-atleterne til de Paralympiske Lege

Vi er stolte af at præsentere den officielle danske PL-plakat 2024 - et kunstværk skabt af den talentfulde kunstner og para-atlet Bjørk Nørremark. Plakaten er designet, så alle para-atleter kan genkende sig selv og føle sig repræsenteret.

Køb den danske PL-plakat 2024 og støt para-atleterne til de Paralympiske Lege

Plakaten viser farverige kroppe, svævende sportsudstyr, Seinen der løber gennem Paris og det paralympiske symbol Agitos. Alle disse elementer er med til at symbolisere atleternes bestræbelser og rejse mod de Paralympiske Lege.

- Jeg er meget beæret over at have fået lov til at lave den danske PL-plakat for 2024. Det har været en spændende proces, og jeg håber, at plakaten giver alle et indblik i parasporten som et samlingspunkt og en inspirationskilde for mennesker både med og uden en funktionsnedsættelse, siger Bjørk Nørremark, som netop er blevet udtaget til at repræsentere Danmark i længdespring ved de Paralympiske Lege i Paris.

Formand for Parasport Danmark John Petersson er også meget enig i, at Bjørk Nørremark har formået at lave en mangfoldig plakat, der rammer stort set alle atleter i parasporten.

- Jeg synes den er fantastisk! Hun formår at ramme rigtig godt, både for personer med fysisk handicap og udviklingshandicap. Derudover får hun inkluderet de forskellige sportsgrene, som er et fælles samlingspunkt i parasporten, siger John Petersson.

Traditionen tro
Parasport Danmark har en tradition for at få en kunstner til at lave en PL-plakat for hvert Paralympiske Lege. Plakatenden bliver herefter sat til salg, og alt overskud fra salget går til de danske para-atleter og deres deltagelse ved de Paralympiske Lege. 

- Jeg synes det er en fantastisk tradition vi har, for det giver lige et symbol og noget vi kan kigge tilbage på og mindes, siger John Petersson.

Køb den paralympiske plakat her: Billetsalg.dk ApS