Parasport Danmark logo hvid.png

Frivillige søges til VM i kørestolsrugby 2022 i Vejle

Fra den 8.-17. oktober 2022 afvikles VM i kørestolsrugby, hvor det danske landshold kæmper mod 11 andre nationer om VM-titlen. Parasport Danmark, Vejle Kommune og Sport Event Denmark søger motiverede frivillige til at hjælpe med en greb vifte af spændende og lærerige opgaver i værtskabets maskinrum.

Publikumsopbakningen til Danmark var i særklasse under EM i kørestolsrugby 2019 i Vejle. Foto: Leesfoto.net
Publikumsopbakningen til Danmark var i særklasse under EM i kørestolsrugby 2019 i Vejle. Foto: Leesfoto.net

Med din indsats er du med til at løfte hele arrangementet op til en uforglemmelig oplevelse for spillere, trænere, holdledere, tilskuere, arrangører m.fl. Du kan sammen med de øvrige frivillige og arrangørgruppen være med til at sætte nye standarder for, hvad det vil sige at afvikle et vellykket VM i parasporten. Og måske kan du tilegne dig kompetencer og færdigheder, som er relevant ift. din uddannelse eller job, og som formentlig kan være brugbare i andre sammenhænge. Sidst – men ikke mindst – vil du få oplevelser og relationer, som du kan glæde dig over og være stolt af i årene fremover.

Herunder følger en beskrivelse af roller og arbejdsgaver for frivillige i forbindelse med Danmarks værtskab for VM i kørestolsrugby 2022. På dette link kan du melde dig som frivillig: https://form.jotform.com/parasportdanmark/2022-wwr-wcwr-frivillige

Frivillige til opsætningen af hallen
Den 8.-9. oktober og 16.-17. oktober skal der bruges mandskab til at sætte op både i og uden for DGI Huset Vejle. Det gælder både om at gøre hallerne og området omkring DGI Huset klar til kampdagene med udstyr, plakater, skiltning osv.

Frivillige til Tv-holdet
Alle Danmarks kampe vil blive sendt live på DR. 

Under kampene har vi brug for frivillige, der vil hjælpe tv-holdet med produktionen i hallen. Din opgave er bl.a. at holde mikrofonen ved spillerbænken i forbindelse med timeouts og ophold i spillet.

Frivillige i hallen på kampdage
Vi har brug for frivillige til at hjælpe med mange forskellige opgaver i hallen både før, under efter kampene fra den 10.-16. oktober. Det drejer sig fx om at: 

  • Kontrollere billetter i indgang og udgang
  • Hjælpe gæster med at finde deres pladser
  • Generel oprydning
  • Banehjælper (feje banen i pauserne og holde styr på kampbolde)

Salg af drikkevarer i hallen
Fra mandag den 10. oktober til søndag den 16. oktober, har vi brug for frivillige der vil stå i baren i hallen. Din opgave er at sælge drikkevarer til tilskuerne mellem og under kampene.  

Mad til frivillige
Fra lørdag den 8. oktober til den 17. oktober har køkkenet i DGI Huset Vejle brug for ekstra hjælp. Opgaven går ud på at hjælpe køkkenet med at servere mad til de frivillige.

Frivillige uden for hallen
På kampdagene kommer der til at være mange forskellige opgaver uden for hallen, fx:

  • Kontrollere spiller- og staf-indgang
  • Hjælpe til med at uddele mad og drikke til frivillige
  • Assistance på parkeringspladsen

Billetsalg
Fra den 10.-16. oktober bliver det muligt at købe 1-dags-billetter og souvenirs/udstyr i indgangen til DGI Huset Vejle. Der er brug for imødekommende frivillige til at sælge billetter og souvenirs.

Eskorter til dopingtest og klassifikation
Før og under VM kan rugbyspillere, der deltager i VM, blive trukket ud til dopingtests og test af fysisk handicap (klassifikation). Der er brug for frivillige, der skal eskortere spillerne. Det kræver ikke nogen speciale forudsætninger, så alle der har interesse i emnet kan gøre det.

Frivillige til transport
Når de forskellige landshold ankommer til Billund lufthavn skal både spillere og deres udstyr transporteres til hotellerne og DGI Huset Vejle – og tilbage igen efter turneringen. Dagligt i løbet af ugen skal der også transporters personer fra VM-hotellerne til og fra DGI Huset. Vi søger både personer, der har almindeligt kørekort og stort kørekort.

Frivillige til velkomst og afrejse fra Billund lufthavn
Når VM-holdene ankommer i Billund lufthavn, skal vi have folk til at modtage dem og føre dem ud til busserne, der skal køre dem til hotellet. En del af opgaven er at hjælpe med at transportere udstyret ud til busserne. Det samme gælder, når de skal rejse hjem.

Journalist/SoMe
Vi vil meget gerne tilknytte frivillige, der har flair for sociale medier og vil være med til at synliggøre VM på fx Facebook og Instagram. Gode engelskkundskaber er en stor fordel. Det er muligt at få indflydelse på dine arbejdsopgaver, så længde det er med til at skabe positiv opmærksomhed omkring VM.

Hvis nogle af disse opgaver lyder som noget for dig, så kan du melde dig til at være frivillige på dette link:
https://form.jotform.com/parasportdanmark/2022-wwr-wcwr-frivillige

Som en del af holdet af frivillige til VM får mad, kørepenge og en frivilligtrøje. 

Kontakt
Sebastian Frederiksen, frivilligkoordinator, VM i kørestolsrugby
Tlf. 31 95 14 60
Mail: seb@parasport.dk