Parasport Danmark logo hvid.png

EUD-elev designer fakkel for Parasport Danmark og Special Olympics Idrætsfestival

Kolding var i 2022 vært for Special Olympics Idrætsfestival, og efterfølgende satte designbyen sig for at designe en rigtig fakkel til den ild, der brænder under hele festivalen. Den afsløres den 3. april i Sydbank Arena.

Ved Special Olympics Idrætsfestivalen i Kolding i 2022 blev festivalflammen overleveret i en lanterne med et stearinlys, som her ses ved siden af Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff under åbningsceremonien. Designbyen Kolding påtog sig opgaven med at designe en rigtig fakkel til idrætsfestivalen, der kan bruges fremover. Den afsløres i Sydbank Arena i Kolding den 3. april. Foto: Lasse Lagoni.
Ved Special Olympics Idrætsfestivalen i Kolding i 2022 blev festivalflammen overleveret i en lanterne med et stearinlys, som her ses ved siden af Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff under åbningsceremonien. Designbyen Kolding påtog sig opgaven med at designe en rigtig fakkel til idrætsfestivalen, der kan bruges fremover. Den afsløres i Sydbank Arena i Kolding den 3. april. Foto: Lasse Lagoni.

Special Olympics Idrætsfestival er den største danske idrætsbegivenhed for mennesker med udviklingshandicap. Den afvikles hvert andet år i en kommune i samarbejde med Parasport Danmark – og en vigtig og højtidelig del af rammen er, at ”håbets flamme” skal brænde under idrætsfestivalen.

Da Kolding i 2022 var værtsby for de i alt 1.200 deltagere fra hele Skandinavien, blev den flammen overleveret i en lanterne med et stearinlys. Som designkommune tog Kolding Kommune derfor initiativ til i et samarbejde med Parasport Danmark at få designet og fremstillet en fakkel, der fremover bliver det nye kendetegn for Special Olympics Idrætsfestivalen i Danmark. Den nye fakkel skal brænde på et synligt sted, mens idrætsfestivalen finder sted.

Efter et møde mellem Kolding Kommune, Parasport Danmark og HANSENBERG erhvervsuddannelse i Kolding blev designet af den nye fakkel lagt i hænderne på teknisk designerelev Christian Lerche Ebbesen, der går på sidste år på Teknisk Design-linjen. Han har med stor kreativitet og forståelse de mange tekniske krav skabt designet til den nye fakkel. Selve fremstillingen er sket i samarbejde med metalvirksomheden Alumeco, der er blandt andet laver specialedesignede produkter i metal.

Præsentation af faklen
Den nye fakkel præsenteres ved et arrangement i Sydbank Arena, der også dannede rammen for Special Olympics Idrætsfestival i 2022. Det sker onsdag den 3. april kl. 15, hvor blandt andre faklens designer Christian Lerche Ebbesen deltager.

Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff, og formand for udvalget Sundhed og Idræt, Birgitte Kragh, fortæller om baggrunden for Kolding Kommunes beslutning om at skabe den nye fakkel, men også om de mange tekniske udfordringer, hvor projektet fik hjælp fra virksomheden Alumeco.

Til stede vil blandt andre også være repræsentanter fra Parasport Danmark, Parasportrådet og Handicaprådet i Kolding, HANSENBERG tekniske gymnasium, metalgrossisten Alumeco samt Fritid og idræt i Kolding Kommune.

Mød også repræsentanter for de idrætsudøvere, det hele handler om – nemlig idrætsfolk med et udviklingshandicap. Ti bowlingspillere fra Kolding-klubben BK Trekanten deltager sammen med deres træner John Ellegaard.

Faklen vil senere blive overrakt til Frederikshavn Kommune, der er værtskommune for Special Olympics Idrætsfestival 2024, som finder sted fra den 24. til 26. maj.

TID OG STED:

HVORNÅR: Onsdag den 3. april 2024 klokken 15:00

HVOR: Sydbank Arena, Ambolten 2-6, 6000 Kolding

 

 

Om Special Olympics Idrætsfestival

Special Olympics Idrætsfestival (SOIF) er et breddeidrætsarrangement for personer over 16 år med generelle indlæringsproblemer eller udviklingshandicap, uanset idrætsligt niveau. Festivalen afvikles hvert andet år i et samarbejde mellem Parasport Danmark, en kommune og det lokale foreningsliv.

Læs mere på https://so-if.dk/