Vi skal spille hinanden gode

Håndboldhallen koger, og ”Sweet Caroline” brager ud af højtalerne. 

Vi på tilskuerpladserne sidder helt fremme på sæderne. Der er timeout, og vi åh-åh’er med på omkvædet. De danske herrer spiller håndbold til World Games i Berlin. Stillingen er tæt. Det er en kamp i Unified-rækken, hvor atleter med og uden udviklingshandicap spiller på samme hold. 

Hvert hold har fire atleter med handicap og tre uden på banen, og Danmark er i angreb. Her kunne de tre Unified-partnerspillere vælge at brage gennem modstandernes forsvar. Men det gør de ikke. I stedet sørger de for, at angrebet bliver lidt længere, og at en af Special Olympics-atleterne scorer det næste mål. Mere jubel både på banen og hos os på tilskuerrækkerne. ”Sweet Caroline” må i gang igen. 

Alle vinder ved inklusion  
”Vi skal spille hinanden gode!” er en sætning, der ofte bliver brugt i forbindelse med teambuilding på mange arbejdspladser. Her tænkes der på, at man skal se op fra sin egen opgave og inkludere kollegaen og måske selv træde et skridt tilbage af og til, så man opnår det bedste resultat på jobbet og i kollegafællesskabet. 

Det samme gør sig gældende, når Special Olympics-atleter til World Games løber på banen sammen med partnere uden handicap. Det er en god og sympatisk tankegang, som, når Unified-sport lykkes, giver både Special Olympics-atleter og deres Unified-partnere en rigtig god oplevelse. 

Her vinder alle. 

Special Olympics-atleterne, fordi det som person med handicap altid er godt at føle sig inkluderet og få kammerater, der i dette tilfælde også har lidt flere muligheder. Her skaber Unified-konceptet inklusion, hvor det er atleterne med handicap, der inviterer andre med ind i fællesskabet. 

Partnerne, fordi de her får tæt kendskab til en gruppe mennesker, de måske ellers aldrig ville have mødt og nok heller ikke havde forestillet sig at skulle dyrke idræt sammen med. Her giver det mulighed for at reflektere over egne evner og virkelig arbejde med at ”spille andre gode”. 

Fordele og ulemper  
Her snart tre år efter World Games i Berlin er en stor del af Unified-partnerne stadig aktive omkring Special Olympics-håndbolden som enten trænere eller medlemmer af håndboldudvalget i Parasport Danmark. Det samme gælder for partnere, der har været med i golf og badminton. 

Jeg har snakket med en af partnerne, som fortæller, at han har fået så meget positivt med sig, siden han sagde ja tak til at blive partner. 

”Spilleteknisk er der ikke sket noget, men jeg har udviklet mig til at blive en bedre holdspiller. Jeg har holdt kontakten med en del af spillerne. De kommer til mig med spørgsmål, som de ikke stiller til for eksempel deres forældre. De bliver som en slags ekstra lillebror,” fortæller han. 

Men der er vel også udfordringer ved Unified-konceptet? Ja, det er der da. Unified bliver stort set kun udbudt, når der er Special Olympics Summer- eller Winter World Games. Det vil sige, at partnerne i princippet tager pladser fra atleter med udviklingshandicap. Så i stedet for at sende 12 atleter med handicap afsted for at spille håndbold er det kun syv, der får chancen. I stedet for fire golfspillere med handicap er der to – og to partnere. Der er også en risiko for, at partnerne kommer til at dominere spillet fuldstændigt, så Special Olympics-atleterne ikke får følelsen af at være med på banen. 

Vi kan ikke lave om på de kvotepladser, vi bliver tildelt til internationale stævner, men vi kan sørge for at finde de bedste partnere til holdene. Det arbejder vi løbende med, og der er nu lavet en profil på kommende partnere til de kommende World Games i 2027 i Chile. Her er nøgleordene at være respektfuld, inkluderende, støttende og en god kammerat. Evner, som de fleste arbejdsgivere nok også gerne ville vægte i en ansættelse. 

Så jeg slutter, som jeg begyndte, men med et lille twist: 

”Vi kan spille hinanden gode.”