Parasport Danmark logo hvid.png

SIDEN SIDST

Lær om klassifikation online

FOTO: JOEL MARKLUND FOR OIS
FOTO: JOEL MARKLUND FOR OIS

Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) har lanceret et online grundkursus i klassifikation i de paralympiske idrætter. Kurset er gratis og frit tilgængeligt for alle og er udviklet med en bred målgruppe for øje. Det er således relevant for alle atleter, forældre, trænere, hjælpere, officials og andre, der ønsker at blive klogere på parasporten.

'Classification Fundamentals' er på engelsk og består af fire moduler, der kan gennemføres i vilkårlig rækkefølge. Du kan blandt andet lære om udviklingen af den paralympiske klassifikation, de overordnede principper for klassifikation og hvordan atleter klassificeres.

Find kurset på IPC’s hjemmeside: paralympic.org/classification-education


Sådan bliver dit fitnesscenter mere tilgængeligt

Kampagnen 'Fitness For Alle' har undersøgt, hvordan fitnesscentre kan gøres tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse. De bedste råd og anbefalinger er nu klar, og de er også relevante for foreninger og andre aktører.

Anbefalingerne handler både om de fysiske løsninger men også om, hvordan instruktører kan klædes fagligt på til at rådgive mennesker med bevægelseshandicap, og om de barrierer der måtte være hos den enkelte for at træne sammen med andre.

Se eksempelvideoer og få mere info hos Bevæg dig for livets hjemmeside bevaegdigforlivet.dk/fitness her. ”Opstart af fitness”.


100 tilgængelige naturoplevelser

FOTO: MARINE GASTINEAU
FOTO: MARINE GASTINEAU

På hjemmesiden udinaturen.dk kan du nu let søge efter tilgængelige naturoplevelser i hele landet. Der er allerede beskrevet over 100 tilgængelige naturoplevelser over hele landet, og flere kommer løbende til.

Man kan fx søge efter ruter og udsigtstårne uden trin og trapper, handicaptoiletter og shelters med lift eller gulvudtræk. Søgemulighederne er udviklet med input fra mennesker med handicap og tilgodeser behov hos mennesker med både fysiske, sensoriske, kognitive og psykiske handicap.

Tiltaget er én del af projektet “Natur for alle”, som er forankret i Videnscenter om handicap. Projektet er blevet til med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond og Friluftsrådets Udlodningsmidler.

Projektet samarbejder med over 30 frivillige frontløbere, som er personer fra hele landet med handicap og interesse for naturen, som inspirerer andre mennesker med handicap til at komme ud i naturen. En af frontløberne er Rose-Maria Helle fra Rørvig, som er glad for, at den nye løsning nu er lanceret.

– Jeg er med til at arrangere ture for andre mennesker med handicap – både psykiske og fysiske handicap. Nu kan jeg udfordre mig selv med nye områder og tjekke, hvilke områder der er relevante at tage ud og undersøge, når jeg skal arrangere en tur. Det er vigtigt, at naturen er for alle, og at vi får registreret de steder, hvor det kan lade sig gøre at komme på tur.


Køb billet til PL i Paris

Interessen for at opleve de Paralympiske Lege i Paris forventes rekordhøj. De i alt 2,8 mio. PL-billetter blev sat til salg i oktober. Billetsalget er verdensomspændende og uden lodtrækning, og alle sportsgrene, samtlige sessioner samt åbnings- og afslutningsceremonien er til salg på én gang.

Billetsalget består af tre typer billetter:

  • Single tickets
  • Særlige tilbud til familier med rabat på børnebillet
  • Discovery passes, der gør det muligt at opleve flere sportsgrene på samme dag

Køb billetter på tickets.paris2024.org

De Paralympiske Lege i Paris finder sted fra den 28. august til den 8. september 2024. 4.400 para-atleter fra 184 nationer skal dyste i 22 sportsgrene, og der er 549 medaljesæt at kæmpe om. Danmark forventer at deltage med ca. 30 atleter.


Nye klubber & tilbud

Ridning på Bornholm
Nordlandets Rideklub tilbyder individuel ridning og holdridning for voksne med handicap. Kontakt Gabriele Schwarzenburg på e-mail tigergabi@yahoo.com eller tlf. 29 40 14 95.

 

Ridning i Helsinge
Helsinge Rideklub tilbyder ridning til alle med handicap. Kontakt daglig leder Mette Rafn på e-mail rafn.mette@gmail.com eller tlf. 28 70 83 26.
helsingerideklub.dk

 

Svømning i Roskilde
Jyllinge Gundsømagle Idrætsforening tilbyder svømning for unge med udviklingshandicap. Kontakt Connie Højgård på e-mail instruk@jgi-swim.dk eller tlf. 23 98 66 11.
jgi.dk

Cykling i Ringsted
Team Cycling Ringsted tilbyder cykling for mennesker med bevægelseshandicap. Kontakt Amalie Jensen på e-mail malle1012@live.dk eller tlf. 22 95 70 80.
tcr.dk

 

Ridning i Sorø
Sorø Sportsrideklub af 1992 tilbyder ridning for voksne med fysiske handicap. Kontakt Inge Broms på e-mail inge.broms@privat.dk eller tlf. 24 81 22 87.

 

Ridning i Faaborg
Kellerup Rideklub tilbyder ridning for alle med et handicap. Kontakt Tine Kristensen på tineaksgaard@hotmail.com eller tlf. 91 25 25 05. 
kelleruprideklub.klub-modul.dk

Svømning i Svendborg
Svendborg Svømmeklub tilbyder svømning for unge med handicap. Svømmerne er inkluderede på de almene hold. Kontakt formand Thomas Reinholdt Hansen på e-mail kontakt@svendborgsvoemmeklub eller tlf. 20 62 98 24.
svendborgsvoemmeklub.dk

 

Klatring i Aarhus
Aarhus Klatreklub tilbyder rebklatring og bouldering for alle med handicap. Kontaktformand for paraklatreudvalget Aske Schou Jensen på e-mail askeschouaak@gmail.com eller tlf. 24 40 97 45.
aarhusklatreklub.dk

 

Svømning i Hobro
Hobro svømmeklub tilbyder konkurrencesvømning og kunstsvømning for børn og unge med bevægelseshandicap og udviklingshandicap. Kontakt Britta Bødker Poulsen på e-mail kasserer@hobro-svom.dk eller tlf. 20 76 42 74.
hobro-svom.dk