’Alle skal vide, parasporten er livsforandrende’
100 gange om året sørger Parasport Danmarks underviserkorps for, at skoler og uddannelsesinstitutioner stifter bekendtskab med parasporten. Med en trailer fuld af idrætsrekvisitter og en skelsættende personlig historie er René Sloth på en mission om at komme uvidenhed og fordomme om idræt for mennesker med handicap til livs.
Tekst og foto: Jannik Lund Andersen
Hyppige latterbrøl overdøver skraldet fra kolliderende rugbystole i multisalen på SOSU Syd, hvor et dusin vordende sundhedshjælpere for første gang prøver kræfter med kørestolsrugby. Her er kampen om håneretten næsten lige så væsentlig, som når det danske landshold slås for ædelt metal i turneringer verden over. De entusiastiske debutanter har kun øje for bolden og næste sammenstød, og ingen bemærker, at nysgerrige medstuderende valfarter ind og ud ad multihallens dobbeltdøre for selv at få syn for sagen.
I dag er der parasport på skoleskemaet, og Parasport Danmarks underviser René Sloth har også goalball, boccia og andre øvelser i sportskørestol på programmet. Men hans egen begejstring for parasportens mest hårdføre, paralympiske idræt har åbenlyst forplantet sig blandt de studerende. Hvad der kl. 8 var en høfligt afdæmpet forsamling, har et par time inde i undervisningsforløbet forvandlet sig til en hujende og hylende flok, der pisker frem og tilbage i lyset fra store, klare vinduespartier i multisalen.
- Jeg er normalt slet ikke til holdsport, men det her… Det kan jeg virkelig leve mig ind i! Det er en fed oplevelse, og jeg kan godt forstå, at kørestolsrugby er blevet så populært, lyder det fra Karolina Stolarz-Macaulay, der sætter sig godt igennem på den improviserede rugbybane.
En gribende historie
En session med Parasport Danmarks underviserkorps er dog mere end fuld gas i sportskørestol. En halv times oplæg sætter de fysiske aktiviteter i perspektiv, og trumfen er historien om René Sloths egen vej ind i parasporten.
- Jeg blotter mig fuldstændig. Hold kæft, hvor har det set sort ud for mig. Men det er også en succeshistorie, og jeg sidder her jo i dag og er oven på i høj grad takket være parasporten, siger René Sloth, der mistede venstre ben og sidder i kørestol som følge af en række forkerte beslutninger kulminerende med en selvforskyldt bilulykke i 2011.
- I starten var det lidt en overvindelse at stå frem med min egen fortælling, men når jeg bruger den, kan jeg godt mærke, at det gør stort indtryk. Jeg håber, de bider mærke i, at parasporten kan rigtig mange ting for mennesker, der udfordret på deres fysik pga. et handicap, men også mentalt er meget langt nede. Det skal de tage med videre ud i livet, så når de møder andre, der har det svært, så kan de pege dem i retning af parasporten, siger han.
Det har Judith Sørensen, underviser på SOSU Syd, en klar forventning om, at de studerende gør.
- Vi tager med jævne mellemrum parasport ind i undervisningen for at udvide deres horisont ift. hvad idræt kan være. Det nedbryder barrierer og styrker dem i at være naturligt nysgerrige på andre mennesker. De skal vide, at der er rigtig mange muligheder for motion og idræt, så de kan motivere folk til at bevæge sig uanset deres fysiske forudsætninger, siger hun.
Isoleret set er timerne med parasporten også en sjov oplevelse for alle.
- Jeg oplever, at vi alle får styrket vores bevægeglæde. Jeg bliver jo også selv grebet af det og kommer til at gå voldsomt op i det. Man glemmer lidt sig selv, når man brager sammen i en kørestol eller har en tung ’goalball’ rullende mod sig, uden at man kan se den, siger Judith Sørensen.
Almen viden
Efter mere end tre timers leg og alvor fløjter René Sloth den afsluttende goalball-kamp af, og de nyudklækkede parasport-ambassadører på SOSU Syd løfter mørkebrillerne og samles til en afsluttende peptalk.
- I kan virkelig puffe til nogle grænser og give folk adgang til noget, der kan være livsforandrende. ‘Du skal fandme ind og prøve noget parasport og se, hvad det kan gøre for dig’, lyder budskabet fra René Sloth, der selv sætter en ære i at kunne gøre en forskel for andre mennesker som en del af Parasport Danmarks underviserkorps.
- Det giver mig en rigtig fed følelse at være med til at udbrede parasporten. I mine øjne skulle det jo være almindeligt kendt. Alle skulle vide, hvor meget parasporten kan gøre, når der kommer sådan en som mig, der har brug for hjælp til at komme på rette vej igen, siger han.
Budskabet går rent ind. Som mange andre har Karolina Stolarz-Macaulay gennem nyheder og transmissioner på TV fået et perifert kendskab til parasporten, men dagens undervisningsforløb har været en øjenåbner.
- Det er vildt fascinerende, hvor mange muligheder, der egentlig er for, at mennesker med handicap kan dyrke idræt, og hvor meget man i virkeligheden kan gøre bare ved at bruge sin overkrop. Der er jo en sport for alle, siger hun.
Mission accomplished.
