World Games: ”Det giver så meget mening”

Match made in heaven
Af de 68 danske atleter ved Special Olympics World Games i Berlin, er de 11 idrætsudøvere uden handicap – de såkaldte unified partnere, der spiller på hold der er et miks af spillere med og uden handicap.  Jakob Mathiasen kom med som unified partner på herrehåndboldholdet, fordi han kendte holdets træner. Han skrev en ansøgning og blev efter en uddybende snak blev han en del af holdet.
Den 32-årige østjyde har spillet håndbold, siden han var 8 år, og med en mor, der er socialpædagog, og et tidligere fritidsjob som bowlingtræner for mennesker med handicap, havde interessen for at hjælpe mennesker og engagere sig allerede dybe rødder i ham.

– Jeg har altid synes, at det giver livsglæde at kunne støtte og være sammen med mennesker med forskellige typer udfordringer. Det, sammen med et veludviklet konkurrencegen og en stor kærlighed til håndbold, gjorde jo det her bare til et ’match made in heaven’, smiler han.

En særlig rolle
Håndboldholdet, der består af syv spillere med udviklingshandicap og fem unified partnere, har trænet sammen siden august 2022. De har haft adskillige samlinger og har hurtigt lært hinanden godt at kende.

– Det er gået så hurtigt, og vi har fået et tæt venskab på hele holdet. Derudover har nogle af Special Olympics-spillerne søgt nogle bestemte af os partnere og fået et endnu tættere bånd til dem, fortæller han.

For Jakob og de fire øvrige unified partnere har det været vigtigt at finde deres rolle på holdet – og at retfærdiggøre deres tilstedeværelse på holdet, hvor de – sat lidt på spidsen – hver især tager pladsen fra en spiller med udviklingshandicap, som ikke får oplevelsen af at være af sted.

– Det har vi brugt lidt tid på at vende i partnergruppen. Hvad er vores rolle? Sportsligt går vi meget op i at spille dem gode, bakke dem op, når de har brændt og den slags, og så tror jeg også på, at det forhold, vi har fået til hinanden, har stor betydning og giver værdi for dem, også på længere sigt.

– På den måde er vi blevet en slags ’voksenvenner’, som de kan vende små dagligdags ting med, som de måske ikke har lyst til at vende med deres forældre eller deres pædagoger. Det synes jeg er vildt fedt. Deres udfordringer gør, at de på nogle områder er et andet sted i livet, og der kan de bruge os at spejle sig i. Det er med til at udvikle dem, og det er nok det, der gør, at det her for alvor giver mening og kan retfærdiggøre, at det ikke er 12 spillere med udviklingshandicap, der er hernede.

Fællesskab i sporten
Og det er langt fra kun Special Olympics-spillerne, der får noget ud af venskaberne.
– Der er flere, der har spurgt, hvad vi kan give dem, men for mig at se er det forkert at anskue det på den måde. Vi får jo så meget igen menneskeligt og socialt og lærer jo også selv noget hele tiden, fx om hvad det vil sige at have ADHD eller infantil autisme. Hvad er det egentlig, hvordan reagerer de i forskellige situationer, og hvordan kan vi agere, så vi hjælper dem bedst muligt. Og så har vi lært et hjørne af idrætsdanmark at kende, som vi ikke anede noget om før. Så det går helt sikkert begge veje, og så er det bare fedt, at vi kan have et fællesskab i sporten, hvor vi er lige.

Succes på banen
Turneringen i Berlin er indtil nu gået rigtig godt for det danske hold, og det gør indtryk på den 32-årige østjyde at se, hvor meget det betyder for spillerne at være med i sådan en stor turnering:

– De her drenge er nogle skidegode fyre, der bare er lidt forsigtige og tilbageholdende og har brug for lidt ekstra struktur og forudsigelighed. At komme herned og opleve dem få succes på håndboldbanen, spille for hujende tilskuere og se, hvordan de bare vokser af det, og hvor meget glæde det giver – det er jo det, der er så fedt ved det, siger Jakob Mathiasen, der har måttet indrømme, at han ikke helt havde forestillet sig, hvor stort World Games er.
– Det er kommet ret meget bag på os partnere, hvor stort det faktisk er. Den der åbningsceremoni – jeg var helt ’blown away’! At gå ind der, så får man altså lidt chillfaktor på både sine egne vegne, men man får det i den grad også på spillernes vegne.

Slipper det ikke
For Jakob Mathiasen er engagementet i special olympics-håndbolden ikke slut, når World Games er ovre. Det er nærmere kun lige begyndt:
– Jeg kan i hvert fald slet ikke lade være. Jeg har sagt, at jeg gerne vil fortsætte som assistenttræner, og to af de andre partnere har tilbudt at hjælpe på andre pladser, fx som holdleder. Tre af partnerne og vores målmand, Stig, er flyttet i samme klub ved Aalborg. Det er blevet en vigtig ting for alle os partnere, og det har bare været så fed en oplevelse, så vi kommer bestemt ikke til at slippe hinanden, smiler han.