Frivillig IFORM: ”Man bliver glad og varm i hjertet”

Hvordan startede du som frivillig?

Tilbage i 1977 spurgte Ebba Smidth, der var formand i Spastikerforeningen for Ribe Amt, om jeg ville være med til at lave et svømmetilbud for børn med handicap.

Dengang arbejde jeg i en integreret børnehave. I kælderen var der et lille svømmebassin, hvor jeg stod for optræning og forskellige øvelser og lege, hvor vandets opdrift kunne kompensere for børnenes funktionsnedsættelse. Bl.a. ved hjælp af Halliwick-metoden skulle jeg sørge for, at de fleste af børnene var fortrolig med vandet og kunne svømme inden de skulle begynde i skolen.

Henvendelsen fra Ebba Smidth førte til at vi etablerede svømmeklubben Sælungerne, så børnene også havde mulighed for at gå til svømning i fritiden. Jeg har nu været formand for klubben i 42 år.

Hvorfor er du frivillig?

Jeg ville ikke være de mange år i klubben foruden, en mere givende involvering kan man ikke forlange. Man bliver glad og varm i hjertet, når medlemmerne kommer til træning, altid med en hjertelig hilsen og et klem, og efter svømningen et stort smil og et farvel vi ses næste gang. Det er bare så dejligt.

Hvad er din største oplevelse?

Der har gennem tiden været mange anledninger til smil og grin. Når jeg er med i vandet til træningen, plejer jeg at springe lidt fra vippen: forlæns- og baglæns saltoer. Engang hørte jeg to af børnene tale om springet: ”Jeg har aldrig set så gammel en kone springe salto før”. Rigtigt var det, og jeg valgte ikke at springe mere den dag.

Den 6. januar 2018 afholdte Svømmeklubben Sælungernes 40-års jubilæum. Hele EGF-hallen var flot pyntet, hvor frivillige fra gymnastikholdet, forældre og trænere havde hjulpet til. 150 gæster var med til at gøre det til en uforglemmelig dag.

Hvad er du mest stolt over?

Vi har været til mange stævner og arrangementer gennem tiden, og når vi er afsted og ofte skal være sammen døgnet rundt, kræver det stor tolerance og respekt fra alle. Det kan heldigvis lade sig gøre på trods af meget forskellige forudsætninger. Alle bakker op, hepper på og ønsker det bedste for hinanden, selv om man måske er konkurrenter i bassinet. Det er jeg stolt af at være en del af, og der er en anderledes stemning end jeg har oplevet i konkurrencesvømningen, som jeg var involveret i da jeg var yngre.